Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924 Haakon HaaLonsssn.
halls fra Norge tilbagevendende Svoger Kolbein unge, hvilten han
tog med megen- Kjcrrlighed og overantvordede ham sin Hustru Arnbjorg til.
Beskyttelse. Kolbein havde paa Hjemrejsen fra Nom hilst paa Kong
Haakon i Bergen, og var bleven venligt modtagen, men uden dog at gaa
ham til Håande. Urokja kom endnu for Sommerens Udgang til Bergen?
hvor da baade Kongen og Jarlen vare tilstede. Han berettede naturlig
viis, hvad der var steet, og Kongen stal allerede da have ytret at Sturla
havde faret haardere frem, end han havde raadet ham. Urokja blev kun
Vintren over i Norge, og tiltraadte den folgende Vaar en Pilegrimsreise
til Nom, som han rimeligvils enten havde lovet under Piinslerne, eller
paa Skaalholt, da Biskop Magnus gav ham Absolution. Han lagde
Vejen over Danmark, og digtede en Vise til Mre for Kong Valdemar,
som til Gjengjeld forcrrede ham en Hest, der bar ham baade til Nom og
tilbage igjen >). Snorre selv vovede ikke at forlade Ostlandct forend hen
imod Juul, og da begav han sig forsigtigviis forst til Gisfur Thorvalds
son, siden, da han ej troede at der var nogen Fare, til Bessestad. Sturla,
der betragtede dette som et Tegn paa at han vilde vinde sine tabte Be
siddelser tilbage, samlede strax en Mamgde Folk for at vare rede til at
modtage ham. Snorre synes dog for meget at have tabt Modet til at
vove paa noget saadant, og skyndte sig strax tilbage til Gissur Thorvalds
son. Derimod modte Sturla alvorlig Modstand af Thorleif paa Garde,
de var hjertelig ked af hans haarde Regimente. Det vilde vel strax vcrrc
kommet til formelig Kamp, hvis ikke frcdelstende Mand havde lagt sig
imellem og meglet Fred. Men Freden var kun kortvarig Det varede
nemlig ikke lange, forend Snorre og Thorleif atter fornyede deres Rustninger,
thi Tabet af Neykjaholt og saa meget andet Gods, Urokjas Mishandling,
og de mange andre lidte Fornarmelser var mere end Snorre med Rolig
hed kunde bare, og stjont Snorre ellers var raadvilo og modlos nok, stod
nu den djerve Thorleif ved hans Side og kunde satte Staal i ham. Fra
Egnene sondenfor Vorgarfjorden samlede de en Styrke af henved 489
Mand, og stevnede op mod Neykjaholt. Men inlidlertid havde ogsaa Sturla
faaet Nys om hvad de havde fore, og samlet henved 600 Mand, de fleste
fra Vrstfjordenei denne Overmagt var saa stor, at Thorleif ikke vovede
at folge Snorres Naad, da denne mod Scrdvane foreslog at de strax
skulde angribe Sturla, i Haab om at han ikke var betavet paa et plud
seligt Overfald. Dog vilde han heller ikke vende tilbage, men tage en
fast Stilling langer oppe i Heredet, og der afvente Sturlas Angreb.
Herpaa vilde Snorre ej indlade sig, sigende, at det var det samme som
i) Sturlungasaga V. 46. Haakon Haakonssons Saga Cap. 187.
2) Sturlungasaga V. 47. ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
