- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
932

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

932 Haakon Haakonsssn.
Planer vcere af yderste Vigtighed, at der blev truffet forelobig Aftale om,
hvad der nu var at gisre. Derpaa begav Kongen sig til Tunsberg, hvor
han i nogen Tid opholdt sig, og hvor hans Venner saavcl fra Viken som
fra Oplandene samlede sig om ham. Han modtog af og til Efterretning
om, hvad der foregik saavel nordenfjelds som sondenfjelds ; saaledes fik
han ogsaa vide, at Hertugen trods hans Forbud havde givet Islcendingerne
Tilladelse til at rejse, ja endog’skaffet dem et Skib dertil, hvori han selv
ejede en Part. Denne aabenbare Tilsidesættelse af hans Forbud maatte
allerede kunne give ham en Forsmag paa, hvor lidet Hertugen agtede at
rette sig, efter hans Budskab. Imidlertid sendte han paany et Brev til
Throndhjem, hvori han paa det strengeligste gjentog sit Forbud. Dette
frugtede dog ikke bedre, som det i det Folgende vil sees, og Islcrn
dingernc rejste virkelig, med Hertugens fulde Samtykke. Gj mere agtede
denne Kongens Forbud mod at gjore store Udrustninger til Rejsen. Tvert
imod udrustede han sine storste og bedste Skibe, Men for at Kongen ikke
alt for tidligt skulde merke Uraad, sendte han Abbed Bjorn, der i den
senere Tid synes at have fungeret som hans Kansler, til Kongen med
scerdeles beroligende Forsikringer. Abbeden traf Kongen i Tunsberg,
og paa dennes Sporsmaal, om det blev noget af med Hertugens
Komme, svarede han, at derom kunde man vcrre forvisset. Derimod vidste
han, sagde han, intet om, hvor stor en Styrke han vilde medbringe. For
end imidlertid Abbeden endnu havde forladt Tunsberg, hvor han ventede paa
Breve, som Kongen vilde medgive ham, kom Aasulv paa Austraat sejlende
med alle sine Huuskarle, og berettede at Hertugen havde ladet Langfreda
gen, Holmebussen, Strindekollen og mange andre store Skibe bringe paa
Soen, samt at han havde opbudt Folket overalt i Tbrondelagen, for med
denne Styrke, som det hed, at drage til Bergen, da han ikke vilde give sig
ganske og aldeles i Kongens Vold. Kongen blev nu nodt til at giore
lignende Udrustninger paa sin Side. Han sendte strar Bud til Arnbjorn
Jonsson og de ovrige Lendermcend og Sysselmand, lod dem vide, hvad
Hertugen tog sig for, og stevnede dem til sig med al den Folkestyrke, de
kunde skaffe. Abbeden fik ikke Lov til at rejfe, foreiw der var strevet nye
Breve, som han kunde medbringe i Stedet for de forrige, der ej lamger
passede. Sandsynligviis have hine Breve indeholdt Advarsler til Hertu
gen og Paamindelser til de throndhjemste Hovdinger om ej at svigte de
res Troskabspligt eller indlade sig i farlige Foretagender. Da Sommeren
kom, sejlede Hertugen lige fuldt med hele sin Styrke til Bergen, og lagde
sig i Florevaag. Her fik han imidlertid hore at Kongen var fuldkommen
belavet paa at mode ham, og kunde ventes fra Viken med alle sine Len
dermcend og ikke mindre end 40 Skibe. Paa en saadan Overmagt havde
Hertugen ikke gjort Regning, og han sammenkaldte sine Mcrnd til Raad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free