Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
935
12Z9. Hertugen holder Vrething.
havde allerede la’nge af hele hans Ferd indlysende for alle og en
hver, al han havde store Planer fore. men hvilte disse vare, vidste man
endnu ikke i Almindelighed. Nvsgjerrighedrn bar derfor vistnok bragt en ikke
uanseelig Mængde sammen til Tbinget. Dette holdtes St, Leonhardsdag
den 6te November, der tillige var en Sondag Der ringedes til Hoj
messe, og alt Folket gik op til Christkirken som sædvanligt. Idet Mes
sen begyndte, kom forst Hertugens Klerk eller Haandsekretcrr, Mester Berg,
ind i Kirken, og saa sig om til alle Kanter, som om han spejdede efter
noget. Siden, da Euangeliet var kom Hertugen selv ind i Kirken
med et stort Folge, gik lige op i Choret, og lod Chorsbrodrene kalde til sig,
Imidlertid maatte Messen afbrydes, og i det samme Horte man, at der uden
for blastes til Orething, og at Bonder, Kjobmeend og hele Almuen til
sagdes at mode-). Hertugen fordrede hverken mere eller mindre, end at
Vhorsbrodrene skulde give sit Minde til at St. Olafs Skriin blev baaret
ud paa Thinget, som scrdvanligl ved Kongehvlding. De vidste ikke strar,
hvad de skulde svare hertil, thi skjont de fleste af dem vistnok gjerne vilde
foje ham, saa havde dog Gostein Sure, der af Grkebistoppen var bestikket
til deres Formand i hans Fraverrelse, Betænkeligheder, da man nu ty
deligt nok kunde skjonne, hvad Meningen var. Hertugen spurgte utaalmo
digt, hvorfor de nolede saa med at give ham Besked. De svarede
at det var en becankelig Sag, og bade om at de et Ojeblik maatte treede
til Side for at overlcegge derom. Hertugen kunde ikke negte dem denne
Begæring, og de trak sig tilbage i den sydlige Deel af sshoret, hvor de
talte fainmen, uden dog at kunne komme til Enighed; thi nogle vilde at
Skrinet strax skulde ba’res ud, System derimod negtede sit Samtykke. Da
han havde mest at sige, blev det, som han vilde. Han svarede Hertugen,
at Sagen fik bero, indtil Erkebiskoppen selv kom hjem, og befalede derpaa den
forrettende Prest at fortsiitte med Messen. „Hvorfor vil du altid trodse mine
Ord, og staa saavel min Vilje og som dine Brodres samstemmige
Onske imod", udbrod Hertugen, forlod Kirken, og gik tilbage til Kongsgaar
den. Hans Son Peter derimod, Stallaren Arnfinn Thjovsson, en af hans
crldste Tilhængere, og en heel Deel andre Narbelger bleve lilbage i Kirken
og gik lige op til Hojalteret, for at tage Skrinet ned trods Eysteins
Ord. Da stillede Evstein sig foran Alteret og sagde! „vi gjore her
ved vitterligt for alle og enhver, at vi lyfe dem i Ban, der vove at bringe
Skrinet bort uden vort, Chorsbrodrenes, Samtykke". Men Peter sagde
l) Dette viser, at AarZtallet 1239 er rigtigt.
>) Man stulde ncesten formode, at man i Byen selv, saa uidt muligt, har gjort
en Hemmelighed af det tilstevnede Thing indtil umiddelbart forend det stulde
begynde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
