Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
937
1239, Hertug Skule antager Konyenavn.
Skjendsel han havde lidt af Kongen for den Velvilje, han havde viist ham i
at han havde baade laant ham Land og Folk, men at Kongen dog ikke
lsnnede det anderledes, end at han nu vilde fratage ham hans Drediedeel
af Riget ’), Han opregnede ogfaa mange andre Beskyldninger mod Kongen.
Endelig traadte Ivar Lagmand frem, og begyndte ligeledes med at opregne
Hertugens Mt: han sluttede med at erklære Hertugen for ene arveberettiget
til Norge, og gav ham derfor Kongenavn, Land og Thegner med alle de
Skatlande, der ligge under Norges Konge. Det var ham, sagde han, en
sand Glade at gjore det. Den faaledes udncrvnte Konge rejste sig, talte
nogle Ord. og aflagde, med Haandcn paa St. Olafs Skriin, den scedvan
lige Hyldingsed, at han skulde holde St, Olafs Lov mod sine Dhegner.
Derpaa kaldte han forst sine Lendermcrnd, saa Skutilsveinerne. Hirdmcrn
dene og endelig Bsnderne fra alle Fylker frem, og modtog deres Troskabsed,
hvorpaa Dhinget hcrvedes. og Skrinet blev baaret tilbage til Kirken. Skule
ledsagede det selv, men blev ikke mM med Procession af Gejstligheden, som det
ellers var scrdvanligt ved Hyldina. lige saa lidet som der blev ringet tilhansWre.
Kun to af Chorsbrodrene modte ham udenfor Olafskirken, og ledsagede ham
til Vhristkirken. Dog fandt man, heder det, Chorsbrodrene mindre uvenligt
stemte mod Skule, end man efter det Forefaldne skulde have ventet. Dagens
Hojtidelighcder sluttede med et Gjestebud, som Skule gav sine Krigere^).
138, Varbelgerms Herjetog til Haalogalmid og Oplandene,
Det vovelige Skridt var nu gjort, og det gjaldt at handle med Rask
hed, for at erhverve de storste mulige Fordele, inden Kongen erfarede det
stede, og kunde tage sine Forholdsregler derefter. Herom raadslog Her
tugen nu med sine Mcrnd. Nogle af disse raadedc til at han strar skulde
drage mod Kongen med al den Krigsmagt, han i Hast kunde saa samlet,
for at tage ham med Overraskelse. Man vidste nemlig, at Kongen havde
givet alle sine Lendermcrnd Hjemlov. og kun sad med en übetydelig Styrke
i Bergen; man havde derhos brugt den Forsigtighed at bescrtte alle Veje
baade til Lands og Vands paa det omhyggeligste, for at Kongen ikke paa
nogen Tid skulde saa mindste Nys om det forefaldne, og man troede virkelig
at have forebygget dette. Andre foresloge derimod ej at drage med hele
Herren mod Kongen, men at sende de Folk, man havde, i mindre Afdelin
ger ud til forskjellige Kanter, deels mod ham, deels for at angribe og
droebe hans Mcrnd, hvor man traf dem. Dette Raad blev taget til Fslge.
Nogle Droppehovdinger sendtes til Haalogaland. andre til Oplandene.
l) Her sigtede Hertugen rimeligviis til hiint Kongebrev, hvorved det forbedesat
udrede stsrre Skatter til Hertugen end til Kongen.
>) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 198, 199.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
