- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
943

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12’!9, Kongen erfarer Opstanden. 943
kommen Vished i Sagen ! nu har jeg varet ni Dage undervejs. Hertngen
har end ydermere sendt Tropper ud til alle Kanter, baade nord og syd,
for at dråbe eders Mand, stjont flere af dem ogsaa have svoret ham
Troskabsed; mod eder har han sendt ikke farre end 14 Skuder baade
med Lendermand og Hirdmand; det gjelder, Herre, i Hast at finde paa
Naad, thi de ville snart verre her". Kongen spurgte nu, hvorledes det var
gaaet de Sysselmand, som han havde ladet rejse nordover. Grim sva
rede al han bavde truffet dem alle, paa Thore nar, som desværre allerede
havde omfaret ham, og vist var stedt i swrste Fare, men hine vare i god
Behold, hvis de nu vilde tage sig vare ’), Ved denne Samtale vare kun faa
Personer tilstede. Kongen taug stille en Stund, derpaa vare hans forstc
Ord dlsse! .Gud vare lovet, at jeg nu veed, hvad jeg har at rette mig efter;
thi det, som nu endelig er kommet frem, har lange varet paatankt!" Nu
forestod der bam den Piinlige Nodvendlghed. at inaatte underrette Dron
ningen om hendes egen Faders Forrcrderi. Han gik strax til hendes
Varelser og bad om at indlades. Man lukkede op ; der brandt Lys,
og nogle af hendes Tjenere og Terner laa der og sov. Han gik lige hen
til Sengen; Dronningen stod der i Silkeserk, kastede en rsd Snorekaabe
over sig, og hilsede Kongen, som venligt hilscde igjen, hvorefter hun tog
en Silkepude og bad ham satte sig, men han afslog det. Hun spurgte
ham da. om han havde hort noget Nyt. „Ikke andet end denne Übetyde
lighed," sagde han, „at der nu er to Konger i Norge paa een Gang".
„Kun een er den rette Konge," svarede hun, „det er I, og Gud saavel
som den hellige Kong Olaf lade det altid blive faalcdes". Da fortalte
Kongen, at hendes Fader havde ladet sig give Kongenavn paa Orething.
„Det er vel bedre end fom faa", var hendes Svar; „tro det dog for Guds
Skyld ikke, faa lange I endnu ikke har fuldkommen Vished". Flere Ord
kunde hun ikke faa frem for Graad. Kongen bad hende vare ved godt
Mod, og sagde at han ikke skulde lade hende undgjelde for hendes Faders
Handlinger. Strar efter anbefalede Kongen sig, lod lase Messe for sig
saa snart det var Dag, og kaldte derpaa sine Raadgivere til sig, saavel
som Grim, der nu inaatte gjentage sin Beretning. Man besluttede da at
opskare Haror og opbyde sulo Ålmenning af Skibrederne saavel sonden
for som nordenfor Bergen, famt tillige at indkalde narmeste Lendermand,
Gaut Jonsson, Gunnar Kongsfrande, Nikolas Pualsson, Brynjulv
son, Isak i 80. Langer ud paa Dagen lod Kongen Byens Folk sammen
kalde til Thing paa Christtirkegaarden, og kundgjorde her den sorgelige Nyhed.
5) Han havde dog, som det lader, ej truffet Agmund Krskedans og Sigurd
Bistopsssn, der endnu vare til Sos langer ude, men han var vel Mer paa
at de andre vilde og kunde give dem fornodent Varsko.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0961.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free