Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
946 Haakon Haakonsssn.
for Varbelgerne stimlede disse til Kirken, men inden de naaede den, bleve
flere drcebte. Virkebeinerne toge en heelMcengde Ledingsgods, som Sys
selmandene havde faaet samlet, og forte dem selv som Fanger til Bergen.
Thi ved at erfare, at Hertugen endnu sad meget mandsterk i Nidaros,
vovede de kongelige Sysselmand sig ikke lcengere nord, men vendte tilbage,
nojende sig med det Bytte og de Fanger, de havde taget De havde
tilsagt dc fangne Sysselmand Grid, indtil de kom til Kongen, og denne
stjenkede saavel dem, som alle andre, der godvillig underkastede sig, Livet.
Paa samme Tid havde Kongen sendt Klemet af Holm til Agder mod de
Varbelger eller Tilhangere af Skule, som der maatte findes. Han tog en
af dem af Dage, en forhenværende Begling ved Navn Olaf Thorasssn.
I Nyfylke havde Hertugen i sin Tid udncevnt Baard paa HestbS lil sin
Sysselmand. Da han fik hore, at Hertugen havde ladet sig give Konge
navn, begav han sig strar til Kongen og underkastede sig ham. Kongen
stjenkede ham naturligviis fuldkommen Fred og Naade
140. Kong Haakons Udrustninger. Herr Knut bliver Jarl.
Kong Haakon holdt nu hyppige Rådslagninger med sine Mand,
hvad der narmest var at gjore. Det var naturligt, at alle de, som vare
komne nordensra og havde lidt Tab daade paa Folk og Gods, onstede
intet heller end snarest muligt at kunne komme tilbage og hevne sig paa
Varbelgerne. Men de andre, der vare sondenfra Landet, og endnu ikke
vare blevne saa smerteligt berorte, randede Kongen til heller at holde sig
stille under det dybeste af Vintren, og dette Raad, der ogsaa mest syntes
at stemme med Kongens egen Tilbøjelighed, blev fulgt, saa bekosteligt det
end var at sidde hele Julen over med al den Mcengde Folk. Dette fik Kon
gen saa meget mere at fole, som han til Bestridelse af den sædvanlige lulebevert
ning og Sold til de haandgangne Mand forgjaves havde sendt Bud efter
Landskyld og Leding fra Viken, hvor der formedelst Krigsurolighederne in
tet var at fan. Han faa sig derfor endog, da Mytaarsdagen kom, nodt
til at lade sine Solvkar og Solvdiste hugge i Stytter, for dermed at betale
Hirdmandene, som kun M den Maade fik. hvad de skulde have. Strar
for Juul havde han den Sorg at Nikolas Paalsson blev heftig syg og
dode; han var vel den yngste afLendermcendene, men man ventede sig no
get sardeles stort af ham, og han havde allerede, som vi have seet, varet
benyttet i vigtige Erender. Hans Fader, Paal Vaagastalm, overlevede
’) Der anfsres i denne Anledning et Vers af Sncekoll, det sidste, der i Saga
erne omtales som digtet af nogen Mand udenfor Island.
2) Haakon Haakongsons Saga Cap. 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
