- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
947

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

947
1240. Herr Knut udncrvnes til Jarl.
ham endnu i fem Aar’), men nevnes, besynderligt nok, ikke siden han
ssgte at tale Skule til Nette i Aaret 1235; sandsynligvis har han da,
ergerlig over Skules Egensindighed, asbrudt Forbindelsen med ham og
trukket sig tilbage fra det offentlige Liv. Kongen fulgte selv Nikolas til Jorden
og takkede de Gejstlige for Sangen. Det var just Juleaften ; da havde Kon
gen usedvanlig travlt, thi samme Morgen overvar han Uddragningen af
„Hugroen", hvis Reparationer just vare tilendebragte og som han vilde have
paa Vandet fsr Juul. Efter Skik og Brug talte han nogle Ord derved,
og sluttede med at tillyse den sædvanlige Julefred; derfra gik han lige til
Nikolas’s Begravelse, og senere paa Dagen til Hirdstevne. Den 2den
Januar (1240) afsendte han Agmund Krskedans, der, som berettet, var
kommen til ham i Julen, med 120 Hirdmend og Gjester til Oplandene,
for at staa Munan Bistopsssn bi. Agmund tog den sædvanlige Vej over
Sogn og Valdres. Her traf han Munan, som endnu holdt til der, og
drog i Fslge med ham til Oslo, hvor de nu forefandt en Mengde Kongs
mend, der havde flygtet fra Oplandene for Varbelgerne. Men Agmund
meentc, at de dog ikke vare mandsterke nok, hvis Hertugen skulde komme
nordenfra, og fandt det derfor raadeligst at de droge op i Gudbrandsdalen, hvil
ket ogsaa skede. Sandsynligviis have de da taget en betydelig Omvej, siden
de ellers neppe kunde have undgaaet at stsde sammen med Varbelgerne
ved Mjosen. Den Troskab, Herr Knut havde viist, belsnnede Kongen nu ved
skriftligt at udncrvne ham og Arnbjorn Jonsson til Over-Befalingsmend
i Viken og Oplandene, samt tillige ved at bemyndige Arnbjsrn til, paa
sine Vegne, at give Knut den larletitch som han saa hederligt havde
afslaaet, da Skule tilbod ham den. Knut viste sig ogsaa fremdeles denne
Tillid verdig.
Det kunde vel omtrent vere paa den samme Tid, at en Klerk, som
Biskop Arne i Bergen fsr Ufredens Begyndelse havde sendt til Grkebi
skoppen med Breve, kom tilbage igjen. I Nidaros, hvor han endnu ej
traf Erkebistoppen hjemme, havde Hertugen modtaget alle Brevene, og
ved hans Afrejse medgivet ham andre til forskjellige Folk i Bergen, ’efter
fsrst at have ladet dem oplese for ham, paa det at han, som det hed,
kunde overbevise sig om.at de alene handlede om private Pengesager. Men
da de skulde forsegles, havde han i Hast ladet dem ombylte med andre,
der nu faldt i Kongens Hender, og viste sig at vere af det mest forre
derffe Indhold med Hensyn til ham og hans Mend. Indholdet er dog
i) Annalerne omtale hans Dsd ved 1245. Paal ncevnes som Vidne i det be
kendte udaterede Gavebrev af Kong Haakon, hvorved han overdrager Byen
Stavanger til Biffopsstolen. Gr dette, som det synes rimeligligt, yngre
end IL4O, finde vi der saaledes Paal endnu engang.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0965.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free