Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
948 Haakon Haakonsssn.
ikke nojere angivet. Senere Horte Kongen aldeles intet fra Hertugen, da
Vårbygerne nu passede saa godt paa overalt, at ingen, hvor gjerne han
end vilde, kunde slippe nordenfra.
Under den Uro, som nu opfyldte Gemytterne, er det ej at forundres
over, at man mere end scrdvanligt spejdede efter alt, hvad der kunde kaldes
Varsler, for ved Hjelp af dem at stue ind i Fremtiden, Det maatte
derfor gjore et overordentligt Indtryk, da der i Slutningen af Januar
og hele Februar viste sig hver stjerneklar Asten en stor Komet paa den
vestlige Himmel, Kongen selv var en af de forfte, som blev den var, just
som han kom ud om Aftenen den niende Dag efter Julen d. c. 16de
Januar. Han lod strar kalde sin Lcege Mester Vilhelm ud og viste ham
den. Vilhelm udbrod strar: „Gud bevare os alle, dette er et merkeligt
Syn! en saadan Komet viser sig gjerne forud for anseede Hovdingers
Fald eller for store Slag." Denne Gang i det mindste gik Spaadommen
i Opfyldelse. Men indtil da udlagde vistnok, enhver af Parterne den over
ensstemmende med sine egne Onsker ’).
Nl. Hertugens Brevskrivninger til fremmede Fyrster. Kongens Tog til Throndhjcm.
Hertugen havde imidlertid vceret scrrdeles virksom i at lade skrive en
heel Deel Breoe saavel til Folk indenlands, som til Udlandet, for at
stille sin Sag i det bedste Lys, og skaffe sig Venner. Vi have Medes
nys omtalt de Vreve, han sendte til Bergen, men som faldt i Kongens
Hcender. Devare sandsynligvis stilede deels til Biskoppen, deels til flere af
Lendermcendene og Sysselmandene i Gulathingslagen. Til Sverige sendte han
Islcendingen latgeir Skald med en Deel Breve, navnlig til Kongen, og lod ham
lcegge Vejen over lemteland Hans hojre Haand ved denne Brevskriv
ning, saavel som en af hans fornemste politiske Naadgivere under Opstan
den var ellers den oftere omtalte, talentfulde Abbed Bjorn i Holm, der,
stjont han tidligere synes at have staact paa Kongens Side, eller i det
mindste at have vceret neutral, nu i den sidste Tid, efter Forhandlingerne
-) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 210—212, Kometen omtales ogsaa i An
nalerne, saavel som af Matthceus Paris (S. 354) og Matthceus af West
minster (S. 154); de tvende sidste beskrive den omtrent ligelydende: „omtrent
i hele den Tid (den 13de Januar er den sidst foregaaende Tidsbestemmelse),
navnlig i Lovet af hele Februar Maaned, om Aftenerne, viste der sig mod
Vesten en rodlig (lusca) Stjerne, udsendende sin Straale mod Vsten, hvilke
mange med Rette erklcerede at vcere en Komet". Den her ncevnte Mester
Vilhelm, der ogsaa navnes blandt Vidnerne ved det oftere omtalte Stavan
ger-Gavebrev, have vi antaget for at vcere den L<rge af samme Navn, der
omtales i Sturlunga-Saga 111, «, og opererede Thorgils Skarde for Hare
staar. Han var sikkert en Udlanding.
’) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 216,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
