- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
959

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

959
I2M Haakon dm yngre hyldes som Konge.
som en Skramme, eller endog seel Vaabenbyrd. „I fordums Dage",
sagde han, „vilde man have anseet det, vi have dojet, for en ringe
Besværlighed, og de gamle Birkebeiner vilde ikke for saa liden Fare for
lade deres Konge, Nu er min Begæring til eder alle, at I fore eder
vel op, og ikke forlade os i denne Stund, thi det vil man ikke kalde at
handle som brave Karle; inden en Maaned fra denne Tag haaber jeg
at det sta! sec bedre ud for os end nu," Da stod en gammel Bonde fra
Agder op, og sagdes „jeg har vcrret i tre Sla,z med din Farfader Kong
Sverre, og uaar han talte saaledes, tog ingen i Vetcenkning at folge ham:
den vcere hver Mands Niding, som nu forlader sin Konge, selv om Faren
var storre, end den er!" Derpaa befalede Kongen sine Mccnd at skynde sig
videre, saa hurtigt som muligt. Da de kom til Bergen, lagde Kongen
ind til Byen; han blev modtagen med Procession og alle glædede sig
over hans Ankomst. Men hans Ophold her varede kun i fire Tage.
Hensigten med Besoget var nemlig alene at undersoge de Breve, som vare
forefundne hos Abbed Bjorn, og at lade den unge Kong Haakon hylde ogsaa
for Gulathingets Vedkommende. Brevene vare, som oven anfort, fra Hertugen
til Paven, Kejseren og mange andre Hovdinger udenlands, hvilke han iscer
tccnkte skulde fremme hans Sag, „og de vare skrevne med saa megen
Underfundighed, at man neppe stalde tro, at en saadan Hovding kunde
nedlade sig til i den Grad at blande sandt og falskt sammen". Nogle
af dem var endog af den Natur, at Abbeden gjerne kunde have fortjent
Doden for dem, men Kongen stjenkede ham dog Livet, og tog ham siden
med sig ostover. Lendermcrndene raadede Kongen til at blive i Bergen
til lcenger ud paa Vaaren, og give det Mandskab, han nu havde,
Hjemlov, men i deres Sted opbyde Leding af Gulathingslagen, og for
syne sig med saa mange Tropper, at han ikke behovede at frygte Hertu
gen. Men Kongen sagde at det vilde vcere yderst voveligt at afskedige de
Folk, han havde, saa lcenge han ikke var sikker paa at faa des flere fra
Gulathingslagen; og selv om han fik flere, var dog denne Forsterkning
alt for dyrekjobt, hvis han imidlertid skulde svigte dem i Viken, der
gjerne vilde vove Livet for ham, naar han blot snart kom til dem ; „her
gjaldt det at vcere hurtig; enhver Opscettelse var fordccrvelig ; om han ej
havde flere end tre Skibe, ja ikke flere end eet, vilde han fortscette Rej
sen, dem, som ej vilde solge, skulde han nok engang vide at ramme." Her
med var al Tale om Forhaling eller Hjemlov forbi. Hans Onste, at
lade Sonnens Hylding gjentage i Bergen, vandt almindeligt Bifald. Skjern
thorsdag (12te April) lod han blccse til Things i Christkirkegaarden, hvor der
nu atter blev givet Haakon unge Kongenavn, og hvor saavel han paany aflagde
Kroningseden, som Lendermcrndene og Bonder fra Gulathingslagen, Orkn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0977.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free