Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
960 Haakon Haakonsssn.
serne og Hjaltland svore Troskabsed Derpaa bekjendtgjorde Kongen,
at man allerede ncrste Dag, Langfredag, skulde lcrgge ud med Skibene, og
erklccrede hver den for Landsforråder, som blev tilbage. Fredag Aften
lagde han ogsaa ganske rigtigt ud til Florevaag, hvor han overnattede,
og roede kun Lsrdag Morgen selv ind til Byen for at lyde Messe;
da denne var forbi, vendte han strar tilbage igjen, og stjont han endnu
kun havde 10 Skibe, fortsatte han dog Farten til Groningesund, hvor
han blev liggende Paaskedagen over (15de April) og lod holde Messe
paa Land i tvende Telte. Her blev der prædiket og hans Mcend aflagde
deres Skriftemaal. Der blcrste en sterk Ssndenvind, og mange spaacde at
de aldrig vilde faa god Vor, siden Kongen ikke vilde helligholde en saa dyr
Fest i selve Byen. Han blev lidt ilde tilmode derved, men bad dog sine Mamd
vcrre ved godt Mod, da Gud nok vilde vende alt til det bedste. Samme
Dag kom en vis Gudleik Eidung paa en Skude fra Dstlandet, og beret
tede Arnbjorn lonsssns Tod, tilfojende, at det var tvivlsomt om Vik
verjerne kunde bevare deres Troskab, dersom Kongen ikke snarligen kom til
dem. Han havde altsaa haft fuldkommen Ret, da ban sagde at det gjaldt
at skynde sig. Anden Paaskedag, tidligt om Morgenen, gik Kongen op paa
Land med en Svend, for at see efter Vejret; det blwste fra Sydsst,
og han var noget bange sor at vaette Mandskabet, hvis Vinden tiltog,
da der var alt for mange, som gjerne vilde tilbage til Bergen. Men han
vovede det dog, og gav Befaling til at ro syd over Hardsjs (Korsfjor
den). Befalingen blev efterkommen; snart blev ogsaa Vinden god og
rast, og medens han lagde di ved Sandtodra (Sandtorv) for at hore
Messe, sejlede endog de svrige Skibe videre, faa at han ej fik indhentet
dem forend i Salbjarnarsund (Selbo-Sund), hvor de oppebiede ham.
Den Dag kom man heelt til Hvitingss. Nnste Dag (17de April) sejlede
de forbi Icderen, hvor de udenfor Revet fik en heftig Storm, saa at
Roret kncettedes paa flere af Skibene. Dette Uheld havde ogsaa Kon
gens eget Skib, idet man sejlede forbi Hvin saa at man maatte styre,
som man bedst kunde, med Stumpen af Roret, Aarer og Landgangsbryg
ger, indtil man korn inden om Neset til Skjerendsund. Onsdagen sejlede man
til Gsjenes (Hcsnes), hvor den storste Deel as Flaaden samledes. Thors
dag fortsattes Sejladsen ind i Viken, indtil de kom forbi Aur (Jomfruland),
i) Det maa aabenbart kun have vceret tilfældigt tilstedeværende Kjsbmamd etter
andre Rejsende fra Orkns og Hjaltland, som man ved dette improviserede
Hyldingsthing fik til at repræsentere sine Landsmand.
2) Herved forstaaes, som bekjendt, Egnene om Hvinen eller Kvinesdals - Elven,
altsaa siden her er tale om Kysten Fede- eller Hvines-Fjordens Mun-
ding samt ?ister.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
