Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
962 Haakon Haakonsssn.
det Lofte paa sine egne og Mandskabets Vegne, at alle Birkebeiner skulde
holde Vandfaste den forste Olafsvake-Aften, og almindelig Faste den anden,
eller ogsaa hver Gang lsskjsbe sig derfra med 15 Peninger, (hvilket Lofte
dog kun blev samvittighedsfuldt overholdt det forste Aar). DaFlaaden var
samlet, sejlede Kongen videre til Grindholmcsund. hvor Munan Bistopsson,
Gunnbjsrn Jonsson og Ivar afSkedjehov modte ham, og bade ham loegge
ind til larlss, hvor Knut Jarl laa med Virkebeinernes hele Flaade.
„Nej", sagde Kongen, „siden Gud har undt os denne gode Ver, haaber
jeg at den stal blive os Sejrbor; det gjelder derfor at benytte den; de,
som ville, kunne folge efter". Da han kom udenfor larlso, lod han kun
stode i Luren til Signal for Birkebeinerne der indenfor, og fortsatte Sej
ladsen ind efter Fjorden. Dog sendte han nogle Folk paa en Skude ind
til Tunsberg for at bestemme, hvilke der skulde forsvare Slotsbjerget og
hvilke folge ham. Da Birkebeinerne ved larlso Horte Kongens Luur, toge
de strar Tjeldene ned og sejlede efter Kongen, og da denne saa dem kom
me, oppebiede han dem i Bedjesund (Bcevosund). Med den samlede
Flaade sejlede han under stedse aftagende Vind videre, og da de i Mork
ningen kom til Sigvaldesteinene (Stellene), blev det ganske stille. De toge
da Aarernc fat, og roede ind til Nesodden, hvor de bleve liggende om
Natten. Saaledes havde Kongen i den uscedvanlig korte Tid af fem
Dage, fra Mandag Morgen til Fredag Aften, tilbagelagt hele den lange
Vej fra Groningesund eller Bukken i Bergens-Leden til Nesodden. Men
en saadan Hurtighed var ogsaa nodvendig, hvis han skulde kunne udrette
noget. Det gjaldt forst og fremst at komme uforvarende over Vaarbelgerne,
og forhindre deres Tog til Tunsberg
trykte Udgaver stal staa iv»Bun6um, plejer at give Navnene rigtigst, maa
man vel ogsaa antage at Endelsen „zunckum" her er den rette, ligesom den
i alle Fald er den rimeligste. Da den forste Stavelse i tvende Codices lyder
„Ma", er ogsaa den sikkert rettest, ligesom det vel endog tor hccnde, at der enten
i Flatobogen selv staar ma3un6um, men som kun er fejlagtigt lEstiu«Bun6un,,
eller at i alle Fald den, der skrev det, i sin Original har lccst
som iu9Bun6um. Maastee endog Skaalholtsbogen ej, som det i Udg. heder,
har malunclum, men hvilket ligeledes findes i en i Stockholm op
bevaret Codex. Nu kaldes, som man paa Kystkarterne over denne Egn kan see,
Sundet mellem Fastlandet og nogle Smaa-Ver udenfor Nevlunghavn netop
„Maursund", og den mod disse Ver udstikkende Odde „Maursundodden"; og
da det af Beretningen kan sees, at her just er Spsrgsmaal om en Ud
havn strax sstenfor Langesundsgabet, kan der ej vcere mindste Tvivl om at vi
i „Maursund" have en übetydelig Forvanskning af det aldre „MBun6"
eller „Nnisuncl" (d. e. Maagesund). Maastee det ovenfor (S. 520) omhandlede
Navn Nni’fjm-t»- staar i Forbindelse dermed, og stal lceses „Mlsjurdr, hvor
ved denne dog vilde blive at ssge sstenfor Grenmar. Maastee og ,M3!-»
supinum" simpelt hen er Fejllæsning for „Nnrsunclum".
’) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 227, 228.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
