- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
963

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

963
1240 Kongen lander ved Oslo..
144. Kong Haakons heldige Kamp med Vaarbelgerne i Oslo.
Allerede om Aftenen havde Kongen en Sammenkomst med Styremcrn
drne og Troppehsvdingerne for at aftale Angrebsplanen, thi man maatte
benytte Nattemsrket, for ej at bemerkes af Fienden, nåar man roede over
Fjorden. Rigtignok var man slet ikke vis paa, om Vaarbelgerne endnu
var i Vyen. Nogle sagde, de havde hort at Hertugen var reden bort.
Andre derimod meente at det ej havde nogen Fare. I Fortrsstning her
til gav ogsaa Kongen sine Befalinger, men sendte dog Folk ind til Ho
vedsen for at spejde. Hans Plan var at angribe Byen fra tvende Kan
ter og selv foretage Hovedangrebet, medens Fienden dog saa lcrnge som
muligt skulde vcere i den Tro, at de kun havde med Knut Jarl og Len
drrmoendene at bestille. Derfor vilde han med den stsrste Deel af Hcrren
gaa i Land ved Gkeberg-Stsen ssndenfor Trcrlleberg, medens det endnu
var msrkt, og derfra trcenge ind i Byen. Knut Jarl, Simon Kyr og Erik
Stilk skulde derimod forst ro ind under Hovedsen og blive liggende der
indtil det lysnede: naar de da saa Kongen dreje ned ad Bjerget mod
Byen, skulde de paa een Gang, ganske aabenlyst, og hver i sin bestemte Plads,
ro ind til Byen og lcegge til ved Bryggerne, for at tiltrcette sig Vaarbel
gernes Opmerksomhed og bestjeftige dem. Derhos skulde Gunnbjsrn Bonde,
Peter Paalsssn, og de svrige Sysselmand nordenfor Stad sirar ro ind
vestenfor Hovedsen, loegge til ved Gyljande, og gaa vesten om, op tilFrysje-.
broen, for at bescette den og aMre Vaarbelgerne Vejen paa den Kant ’).
As dette sidste blev der dog intet, thi da Kongen syntes at det varede
lcengerr end han havde ventet, fsrend de udsendte Spejdere kom igjen, gik
han selv i en liden Baad og vilde lade sig ro ind til Hovedsen; men da
han kom midt paa Fjorden, blev der saadan Taage at man neppe kunde
see fra Stavn til Stavn, saa at han maatte vende tilbage; imidlertid
havde Spejderne omfaret ham og kom tilbage uden at have seet noget til
ham, hvorover der blev megen Uro og Forvirring, under hvilken den paa
tcenkte Grpedttion til Gyljande ganske gik overstyr. Kongen derimod blev
sin Bestemmelse tro. Men fsrend han brod op, lod han sin Ssn, Kong
Haakon den unge, bringe ombord paa den hurtigst sejlende Skude i Flaa
den, under Opsigt af sin Kapellan Villjam og flere andre paali
delige Mcrnd. paalcrggendc dem, med tvende andre Skuder til Bedcokning
at ro vestenfor Hovedsen, holde sig der saa skjult som muligt, og saette en
’) Gyljande er, som ovenfor nccvnt, Pebervigen eller maastee Tyveholmen.
) Denne er forskjellig fra den oven ncevnte Mester Villjam, thi han ncennes ved
Siden af ham i det stavangerske Gavebrev. De svrige, der scettes til at
bevogte den unge Konge, vare Ingemund Kolbeinssem, Andres Kjeft, Peter
Musa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free