- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
964

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

964 Haakon Haakonsssn.
Mand til Udkig oppe paa Hsjden, for at holde Oje med hvad der fore
gik i Byen; viste det sig da, at det gik de Kongelige daarligt, skulde de
øjeblikkeligt begive sig ud ad Fjorden og lige til Bergen, uden at stole
paa Vikverjerne. Han talte, siges der, mange fagre Ord for den unge
Konge, inden han forlod ham. Derpaa roede han over til Gkebergssts
en, og gik i Land, som det var aftalt ’). Forend han fik Vyen i Sigte,
lod han gjore Holdt, og talte paa sin Farfader Sverres Viis nogle op
muntrende Ord til sine Mand. „De fleste af eder" sagde han, „maa have
hort fortcrlle om, og vide Besked om Striden mellem ’Hertug Skule og
mig, stjsnt det kan vcere ganske Ret, som man siger, at sjelden har ren
Skylden, naar tvende trcrttes. Men foruden alt andet, som tidligere har
vceret mellem os, har han nu ladet sig give Kongenavn uden forst at op
sige Stilstanden mellem os, hvilket man aldrig fsr har hsrt Mage til her i
Norge. Siden sendte han Folk ud til alle Kanter, nord, syd og op i
Landet, og lod Mcrnd, der havde sooret os begge Troskabsed, drccbe,
hvor de fandtes, saa at han derved sveg dem, der lige saa gjerne vilde tjene
ham som os og vare ganske sageslose; Kirker selv bestjermede dem ikke bedre
end Fjss. Og til syvende og sidst sendte han 13 Skuder mod os selv,
for at lade os eller vore Sonner drcebe eller indebrænde, om Gud havde
tilstedt ham det. Nu har han haft saa stor Fremgang, som man neppe
har Exempel paa, at nogen med saadan Uretfærdighed har kunnet tilvende
sig, iscer efter Slaget ved Laaka, hvor vi fik stor Skade, da mange gode
Drenge faldt, som Frcrnder og Venner seent ville saa erstattede. Nu bede
vi eder alle, at I ville vise os eders Trostab og Manddom, thi med
Guds Hjelp haabe vi at det nu stal tage en anden Vending med os. Vi
sir nu i eders Adscerd, hvad I have at hevne, og hvor uretfærdigt der er
handlet mod os. Om Hertug Skule har nok saa udsogte Folk, bsr dog
vi og vore Mcend vare deres Overmcrnd i alle Stykker, baade hvad Wt
og Adfcerd angaar, og desto storre Vancere bliver det, hvis vore Uvenner
faa nogen Bugt med os." Han sluttede med at gjentage den Fortcelling,
som Kong Sverre plejede at give til Bedste for at opmuntre fine
Mcend for Kampen, nemlig om Bonden, hvis Son skulde fare i Strid.
Fremdeles bad han dem at vogte sig vel for at tage Fejl af sine egne
Kammerater og Fienden, og sagde at de skulde bruge Btrkebeinernes gamle
„frem Kristmcend, Korsmcrnd, den hellige Kong Olafs Mcrnd!"
Derpaa rykkede han videre. Da han kom frem om Ekeberg, begyndte
det at lysne, saa at man kunde see, hvorledes det stod til i Byen. Alt
var tyst og stille der nede, og Kong Haakon begyndte virkelig at blive
bange for at Vaarbelgerne havde saaet Nys om hans Komme, og allerede
2) Dette maa da have vceret omtrent ved Kongshavn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0982.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free