Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
965
IZ4O, Slag i Oslo.
vare borte. Men i det famme kom Skibene roende frem fra Hovedsen,
faa at man kunde see dem fra Byen, og strax lsd Stormklokken! heraf
kunde man skjsnne at Vaarbelgerne endnu vare tilstede. Snart fik man
ogsaa see megen Tummel og Loben. Vaarbelgerne, der sov hist og her i
Husene, stimlede til Kongsgaarden, hvor Hertugen sov, og meldte at der
var Ufred paa Fcnde. Hertugen klædte sig i Hast paa og vcrbnede sig,
og stevnede derpaa op efter Stra’det forst til Hallvards Kirkegaard, hvor
mange Folk strommede til ham, siden op paa Martestokke, hvor hele Hcr
ren samledes. Man gjettede paa, hvad Ha’r dette kunde vcrre, som ncrr
mede sig Bryggerne, og de fleste sagde, som sandt var, at det maatte vcrre
Knut Jarl og Lendermcrndene, thi endnu kunde de ikke have mindste
Anelse om at Kongen med Hovedhæren noermede sig fra Landsiden saa
godt som i deres Ryg, De tcenkte rimeligviis, at han endnu var norden
fjelds mange Dagsrejser borte. Hertugen vilde fylke sin Hcer, og afvente
Knut Jarls Angreb der, hvor han stod, paa Martestokke. Men Arne
Ruva, hans Merkesmand, sagde at det var en Skam, om Jarlen skulde
faa Lov til at,tage deres Klceder og Heste i Byen. Da sendte Hertugen
Olaf af Vigdeild med Arnfinn Thjovsson og flere Troppehovdinger hen
ad Vestrestrcrde mod Bryggerne, medens han selv med Hovedstyrken trak
sig ned mod St. Hallvards-Kirkegaard, der laa midt i Byen og ved sine hoje
Mure afgav et temmelig godt Vcrrn ’); derhos sendte han Hallvard Stod,
’) For at forståa dette, maa man erindre, at Halluardskirken og Bispegaarden
m, m. laa omtrent i Midten af Byen, hvor den fra Sren kommende Hoved
gade, Eyraftrcedet eller Bregaden, ogsaa kaldet sondre Gade s. ovenf. S. 300
(den nu fra Saregaarden kommende Vej) der i en Bsjning berorte Geitebro
og derfra gik lige mod Nord, afskares af den til Bryggernes Nord-Ende
gaaende Bistops-Almenning, eller den ostre Deel af den nuvcerende Strand
gade, der var meget kortere end nu omstunder, saasom Ssen gik op til
lige i Ncerheden af den nuvcerende Ladegaard. Gaden fortsattes vistnok i
samme Flugt paa Nordsiden af Bistops-Almenningen lige til Leiran eller
Leret ved Nonneseter, samt videre, saa at den, som en Heelhed betragtet,
kunde katdes l.anFztlNt! eller Langgaden (se ovenf. S. 302). Men egentlig
regnedes disse Gader for tvende, nemlig Vestre (vesl>» Bt,’Nti, egentlig
nordre) og Vstre slrloti, egentlig sondre) idet de begge, hvor de
berorte Bistops-Almenningen, svingede mod M, den ene paa Nordsiden, den
anden paa Sydsiden af St. Hallvards Kirkegaard, og forenede sig lcenger
ostligt i de saakaldte „Lotur", ?: den indhegnede Landevej, der forte til
Martestokke z og det lader til at disse Svingninger betragtedes som hine Strce
ders egentlige Fortsættelser. Tilligemed Biffops-Almenningen bestreve de saa
ledes en ligebenet Trekant, hvoraf den sidste dannede Grundfladen. Denne
Trekants vestligste Deel dannede St. Hallvards-Kirkegaard, omgiven med et
Hegn. Paa Nordsiden heraf, ved „Vestrestrcrde" laa, naar man regner
vestenfra, forst Bispegaarden med sit Kastell, der stod i Forbindelse med
Kirken, derncest Chorsbrodre - Gaarden. I den sstligere, smalere Deel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
