- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
982

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

982 Haakon Haakonsssn.
Marts 1241). Nogen haard Straffedom tog han ikke over Skules Til
hængere. Der tales kun om at trende af dem bleve aflivede, nemlig Sig
urd Hiit, der blev drcebt af lon Tviftaven, hvilken Kongen om Vaaren
1241 sendte til Throndhjem, Stallaren Arnfinn Thjovsssn. hvilken Gaut
Jonsson lod drcebe, og latgeir Skald, der blev drcebt af Bjarne Moses
ssn i Kjobenhavn, just som han var kommen derhen fra Sverige efter
sin uheldige Sendeferd ’). Om ingen af dem siges der udtrykkeligt, at
de bleve drcebte efter Kongens umiddelbare Befaling, og kun ved Sigurd
Hiit tilfsjes der, at han var en Vaarbelg, og ikke havde forliget sig med
Kongen. Heraf maa man slutte, at de ovrige Vaarbelger i Lobet af 1240
havde bedet Kongen om Naade og indgaaet Forlig med ham. Saa vidt
man kan stjsnne, lod han heller ikke det Parti af Gejstligheden, der havde
virket imod ham, og hvis Rcenker han vistnok den hele Tid gjennemskuede.
undgjelde for hvad de havde forbrudt, ej engang Ehorsbrsdrene i Nidar
os og Munkene i Elgeseter. Endog Abbed Bjorn af Holm maa i det
mindste vcere bleven lssladt af ham og have faaet Tilladelse til at fore
tage den paatcrnkte Rejse til Rom, nu kun i sit eget Anliggende, siden
han, som det i det Folgende vil sees, paa denne Tid virkelig kom afsted,
til sit Klosters store Skade. Saaledes benyttede Kongen sig med en Mild
hed, der, om end naturlig for ham, dog ikke derfor var mindre klog, af sin
’Sejr. ønskeligt havde det kun vceret, at hans Tilhamgere paa Island havde
gaaet frem med samme Mildhed, og at de i det mindste ikke havde kunnet
paaberaabe sig strenge Bud af ham som Paaskud til beklagelige Blodsud
gydelser. Men Forholdene i dette ulykkelige, af Anarchi og Borgerkrige
sondersledne Land vare nu engang saadanne, at de ej gave Mildhed Rum;
Partierne der i Landet vare engang dragne ind i de samme Partistridig
heder, som ftaa denne Tid bevcegede Norge, og hvad der i Norge kun frem
bragte Rystelser, spendt Forhold, skarpe Meningsudvexlinger og kortere, med
taalelig Humanitet, forte Fejder, voldte paa-Island den vildeste Blodsud
gydelse og uforsonligste Krig. Og endelig vare de fra Kongen udgaaede
strenge Bud ej givne efter vunden Sejr, men netop da Partifejden var i
Begreb med at udbryde, og da Gemytterne’paa begge Sider befandt sig
l) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 243. Hvad latgeir Skalds Drab angaar,
da synes det som om Bjarne Mosessen, der oftere sees at have varet be
nyttet som Sendebud til Danmark, under et saadant Ophold i Kjobenhavn
tilfcetdigviis har stsdt paa latgeir, og drcebt ham, uden nogen ncermere
Ordre. Ide nu eristerende Haandstrifter staar der, hvis man stal tro Ud-l
gaverne, at „Gregorius Jonsson" lod drcebe Arnsinn. Men da Gregorius!
Jonsson forlccngst var ded, er det tydeligt, at her menes Gaut Jonsson,
som ogsaa Peder Clausssn har, Sandsynligviis have de fleste Haandstrifter
kun „6. I«n3sunr".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1000.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free