Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
984 Haakon Haakonssen.
dueligere end Loft Bistopsssn og Bodvar i Bo"? „Hvor staar det skre
vet, at alle Folk stulle tjene mig," sagde Sturla ; „dette er en unodvendig
Tale." Uden at endse hans Ord, vedblev Sighvat: „Nu er der ikke
mange Pladse i dit Huusvcesen tilbage at bescette; dog fattes et
Par kloge og forstandige Folk, der kunne fare i Kjsbstevner og til Skibs,
forestaa Indkjob, ordne Rejser m. m.; dertil maatte man tage Gissur
Thorvaldsssn og Kolbein unge." Da blev Sturla vred, foor op og gik ud ; da
han kom tilbage, gav Sighvat sig til at spoge med ham og flog Samtalen
hen paa noget andet Det vilde dog have vceret onsseligt, om han
havde lagt de Advarsler paa Hjerte, som Faderen i hiin Samtale gav
ham. Men derpaa var ikke at tcenke. Sturla agtede ikke at hvile, forend
han var Gneherre paa Oen, og for at opnaa dette Maal agtede han et
hvert Middel lige godt. Forst og fremst vilde han nu gjsre sig Sonder
landet underdanigt, og ydmyge dets storste Hsvdinger, Gissur Thorvaldsssn,
Oddefolkene og flere. Anledning til at velte sig ind paa dem fandt han let.
Paastaaende, at et Fruentimmer, der ved Icernbyrd havde godtgjort at
hun var egtefod Datter af Gyjulf, Sonnesons Son af Scrmund Frode i
Odde, derved ogsaa var retmcrsfig Arving til Halvdelen af Odde-Godset,
afkjobte han hende denne foregivne Ret, og gjorde saaledes Scrmund
Jonssons Sonner deres Arveret stridig Derhos forbandt han sig
med den for omtalte Orm paa Svinafell om at fratage den rige Kol Ar
nesson alt hans Gods, fordi han ej vilde udbetale en Sum Penge, som
han for flere Aar tilbage havde lovet Orm, for at denne skulde drcebe en
fredlos Mand, der havde forgrebet sig paa hans Person. Kol henvendte
sig til sin Fostre Andres Scrmundsson, om Hjelp, og denne, der ej folte
i) Sturlunga Saga VI. 4. Der fortcelles, at da Samtalen blev bekjendt, kunde
Loft Bistopsson ikke negte, at de Forretninger, Sighvat havde tildeelt enhver
af de ncevnte Mcend, vare sårdeles vel valgte og netop passede med deres
Vasen; Bsdvar Thordsson derimod sagde: „Fanden tage deres Smcedeord,
gid de faa en Ulykke, og at der times dem alt andet end at alle Folk fluide
vare deres Tjenere".
’) Den Gyjulf, hvorom her er Tale, var en Son af lon Lodmundsssn, og
Lodmund var igjen Son afScemund frode, altsaa Broder til Loft Scemunds
son, lon Loftsssns Fader. Eyjulfs Syster var Valgerd paa Kelde, Sce
mund Jonssons Frille og Solveigs Moder. Eyjulfs Datter, der maatte be
vise sin Ret, hed Alfheid; sijsnt hun var fed i lovligt Egteffab, var hun
dog sin Fader saa ulig, at Solveig ikke vilde erkjende hende for en Datter
af Gyjulf og saaledes for sit Systendebarn, uden at hun ved Icernbyrd be
viste sin Fsdsel. Men da dette var flect, benyttede Sturla sig strax deraf
til at fremkomme med Arvefordring paa Odde. At han fremsatte Fordringen
paa hendes og ikke lige saa godt paa sin Hustrues Vegne, kom deraf at Sol
veig ikke var egtefod, og saaledes ingen Arvefordring havde, saa lcenge egte
fsdde Arvinger fandtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
