Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
986 Haakon Haakonsssn.
synligviis ikke bedre. Det samme Sporgsmaal havde saa godt som enhver
af de ovrige i Gissurs Flok forelagt dem, de talte med af Sturlas Hcer.
Sturla Sighvatsson forlangte at Gissur skulde ledsage ham sydover, da
han ikke ret troede Sonderlcrndingrrne. Gissur sagde, at det aldeles ikke
behovedes, og at Sonderlcrndingerne ikke engang havde samlet sig i Flok.
Sturla meente derimod, at dette ikke var saa vist, og for, som han sagde,
at i det mindste Gissur ikke skulde svige ham og falde ham i Ryggen,
naar han kom videre, erklærede han at ville tage ham fangen og
afvwbne hans Mcrnd. Med hoj Rost bod han disse at lcrgge Vaabnene
fra sig, hvis de havde deres Liv kjcert. I Førstningen vcegrede de sig
derved, og begyndte at larme, men Gissur selv bad dem give efter for
Overmagten, og de adlede Befalingen. Paa Gissurs Sporgsmaal, hvad
alt dette skulde betyde, svarede Sturla ligefrem, at det ganske vist var
hans Agt at opkaste sig til Herre over alle sine Landsmernd, og at han der
for forst og fremst maatte see til at faa Gissur under sig, thi da var
hiint Maal allerede saa godt som opnaaet. Han fordrede, at Gissur
skulde aflcegge Ed paa at ville forlade Landet og aldrig soge at hevne sig
paa ham. Gissur spurgte om han skulde sværge norsk eller islandsk Ed.
Sturla sagde at det kunde komme an paa ham selv. „Siden jeg skal til
Norge", sagde Gissur, „vil jeg helst svmgc norsk Ed, og love dig, aldrig
at tale noget fjendtligt Ord til dig, saa sandt jeg ikke er drukken". Hermed
erklccrede Sturla sig tilfreds, og Gissur aflagde Eden ’). Da derpaa
alle vare komne til Hest, sad Sturla en Stund ganske taus, i dybe Tan
ker, indtil han ligesom vaagnede op og sagde! „lad os ride videre"! Gissur
ytrede senere, at han var overbeviist om at Sturla da grundede paa, om
han ikke handlede klogest iab gjore det af med dem alle sammen. Saa
vidt gik dog ej hans Troloshrd. Gissur maatte nu som Fange gjore
Folge med Sturla. Det faldt af sig selv, at han ved sin Under
kastelse tillige havde stillet alle sine Godord og hele sin politiske Ind
flydelse til Sturlas Disposition. Desuagtet lod han sig ikke merke med
nogen Uvilje, men viste sig nok saa lystig, langt lystigere end Sturla selv,
der vistnok solte at han spillede et hojt Spil og derfor ikke kunde andet
end vcrre mork og urolig. Gissur havde sandsynligviis ogsaa allerede lagt
sin Plan, og maatte vcere glad ved at have faaet beholde Livet. Med
!) Her maa der nek vistnok sigtes til Edsformularen. Den norske Gdsformu-
lar led saaledes: ~saa sandt tcrgger jeg Haanden paa den hellige Bog, og
saa sandt hjelpe mig Gud, som o. s. v,"; den islandske Formular derimod
lsd, med enkelte mindre Afvigelser: ~jeg siger i Guds Ncervwrelse at" o. s. v.
At Gissur har anseet sig mindre bunden ved den norske end ved den islandske
Formular, er klart, uden at det dog er ret indlysende, hvori hans Reserva-
tion bestod. Maastee han bogstaveligt holdt sig til Loftet „ikke at tale no-
get siendtligt Ord" (men vel at handle fjendtligt); dog sees ikke rettere, end
at den islandske Formular lige saa godt kunde have aabnet denne Udflugt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
