Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
992 Haakon Haakonsssn.
149. Snorre Slurlasssns Tilbagekomst til Island.
Efterretningen om Sturlas og Sighvats Fald kom endnu samme
Host til Norge, og vakte megen Vedrovrlse, ej alene hos Kongen, hvis
Haab om at erhverve Herredømmet over Oen, allerede saa ncer ved at
krones, derved pludselig glippede, men ogsaa hos mange andre; thi Sig
hvat og Sturla vare meget afholdte i Norge, fornemmelig af de Handels
mand, der plejede at fare paa Island, og som der havde haft Anledning til
at erfare deres Gjestfrihed. Endog Snorre, for hvem Budskabet om
Sturlas Dod egentlig maatte lette, og virkelig lettede en Steen af Hjer
tet, tog sig dog sin Broder Sighvats ssrgelige Endeligt meget ncer, og
udtalte sine Folelser i et Vers, som han sendte til hans Son Thord Ka
kale, der endnu opholdt sig i Bergen. For ovrigt stundede nu saavel han,
som hans Son Urokja og Thorleif paa Garde kun efter at komme hjem
til Island, for at nytte den belejlige Tid til at vinde deres tabte Besid
delser og, om muligt, deres Magt og Anseelse tilbage. Det var for langt
ud paa Hosten, til at der kunde vcrre at tcenke paa nogen Afrejse det Aar,
men saa snart Vaaren kom, gjorde de ivrige Anstalter dertil. Men det
var just paa den Tid, da Ufreden mellem Kongen og Hertug Skule stod
paa Nippet til at udbryde. Kongen havde al Grund til at harmes paa
Snorre og ncere Mistanke mod ham, fordi han saa noje havde sluttet sig
til Hertugen og deeltaget i den forargelige Tale, som ved dennes Hof sor
tes om Kongen og hans Mcend. Derhos havde han tidligere aldeles und
ladt at opfylde sit Lofte til-Kongen, og virket ivrigt imod Sturla, da
denne sogte at virke i Kongens Interesser. Det var at befrygte, at hvis
Snorre under de nccrvcrrende Omstændigheder kom til Island, vilde han
ej alene soge- at udslette alle for Kongens Sag gavnlige Folger af Stur
las Virksomhed, men ogsaa maastee ligefrem arbejde i Skules Interesse.
Dette maatte forebygges ved at holde Snorre saa lcenge tilbage i Norge,
indtil Kongen havde taget saadanne Forholdsregler, at hans Nccrvccrelse
paa Island vilde blive uskadelig. Ved samme Lejlighed, som han indkaldte
Hertugen til at mode i Bergen om Sommeren, lod han derfor, som oven
for berettet, Islcendingerne forbyde at rejse fra Landet, „forend det var
afgjort, med hvilket Erende de skulde fare". Ikke des mindre gav Hertugen
dem Tilladelse til at rejse, og skaffede dem endog et Skib dertil, hvoraf
han selv ejede Halvparten. Ja der gaves endog enkelte, der paastode, at
gyde en enestes Blod". Oprigtigheden heraf har man maastee dog Grund
til at betvivle. Og om han end ikke vilde have drcrbt sine overvundne Fj
ender, havde han maastee ladet dem mishandle som Urskja, hvilket ej var
stort bedre. Medens hans Folk stillede sig i Orden, sang han, fortaltes der,
St. Augustins Bsn efter en Rulle, som han tog op af Lommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
