- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
1000

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1000 Haakon Haakonsssn.
Kg hvor det gjaldt at tage Straf over en anden haandgangen Mand, der
havde brudt sin Troskabsed. I dette Tilfcelde befandt Snorre sig. Han
havde gaaet Kongen til Håande, ej alene som Hirdmand og Skutilsvein,
men endog som Lendermand, Vistnok havde han, som alle de, der fsr
1223 opnaaede Hird-Vcerdigheder, aflagt Gden til Kongen og Jarlen paa
een Gang, men da Jarlen her kun handlede som Kongens Formynder og
Upfterste Vasall, er det klart, at Gden, i det Tilfcelde at Jarlen selv over
traadte sin Lydighedsvligt, maatte vcere at betragte som aflagt til Kongen
alene, og at det i det mindste maatte vcere den svcergendes Pligt at holde sig
neutral., I dets Sted havde Snorre aabenbart, og med stsrste Iver, ta
get Parti for Skule. Han havde deeltaget i hans hemmelige, oprsrste
Rådslagninger, i bans og bans Hoffolks haanlige Udfald mod Kongen og
de Kongelige, havde maastee endog ladet sig gjsre til Jarl af Skule og
derved forelsbigt erkjendt ham for Konge, og havde endelig, trods Kon
gens gjentagne, udtrykkelige Forbud, forladt Landet. Kongen havde derfor
fra sin Side efter de bestaaende Hirdlove ’), hvilke Snorre som Hirdmand
og Lendermand havde underkastet sig, fuldkommen Net til at paastaa ham
straffet som Frafalden. Og derfor sendte han, kort efter Hertug Skules
Fald, den oftere omtalte Arne Oreyda Snorres forhenværende Sviger
son, og en Nordmand ved Navn Eyvind Bratt, der havde staaet i den
nsjeste Forbindelse med Sturla Sighvatsson ud til Island med en
Skrivelse, hvori han befalede Gissur at sende Snorre over til Norge,
lige meget med eller mod hans Vilje, eller ogsaa at drcebe ham som Hsj
forrcrder. Dette Brev kan i Sandhed siges at vcere strevet i en uheldig
Stund. Hvis Kongen, som man har al Grund til at formode, hverken
snstede Snorres Dsd eller troede at det skulde komme dertil, burde han ikke
havencrvnt det mindste ti! Gissur om at drcebe ham, ja han burde endog ud
trykkeligt have forbudt det, thi han maatte kjende Partimandenes Voldsom
hed og Hensynsløshed godt nok til at vide, at de, naar de havde Valget,
vilde foretrcekke de yderste Forholdsregler for mildere. Befalingen maa
derfor vcere given under en mere end almindelig oprsrt Stemning, og man
skulde ncrsten formode, at Kongen blandt Hertugens-Brevskaber ogsaa har
fundet flere, som tydeligt vidnede om Snorres Deeltagelse i hans for
rcederste Planer. Efterretningen om Hertugens Fald maatte nsovenoigviis
’) Se Hirdskraa Cap. 40.
2) Arne Vreyda havde nu i lcengere No staaet i et venskabeligt Forhold til
Kongen, eller ssgt at indynde sig hos ham. Saaledcs fortcelles der i Arons
Saga (Cap. 23) at han c. 1238 forcerede Kongen en smuk islandsk Hest.
’) Eyvind Bratt var navnlig tilstede paa Saudafell den Nat, da Thorvalds»
fennerne overfaldt Gaarde»; 1229, se ovenf. S, 861.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free