- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
1001

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1001
1241. Gissur efterstræber Snorre.
give de kongeligsindede paa Oen storre Dristighed. I Fsrstningen, siges der, blev
dog ikke Kongens Brev taget synderligt til Folge. Aarsagen synes at have va>
ret den, at Gissur endnu ikke aabenbart vilde bryde med Snorre, men derimod
ved List soge at bemcrgtige sig hans Person paa det forestaaende Althing, hvor
det var aftalt at Snorre og Tume Sighvatsson skulde mode ham, for at han
kunde indgaa Forlig med dem om de Boder, der vare at udrede for Sig
hvats og Sturlas Drab. Indtil da maatte det altsaa vcrre ham onste
ligt at holde Brevets Indhold saa hemmeligt som muligt. Snorre var
ogsaa ncrr falden i Snaren, thi da han var kommen til Thinget med ikke
flere end 120 Mand, kom Kolbein, Gissurs Ven og Forbundne det
skulde nemlig ikke see ud som om Gissur selv havde noget med den Sag at
bestille Dagen efter med 600 Mand, saa at Snorre og Tume maatte
tage sin Tilflugt til Kirken, og stille sine Mcend op udenfor. Men disses
Holdning maa have vceret saa krigersk, at Kolbeins Mcend, der med Larm
og Trusler stormede om paa Sletten, ej vovede at angribe dem, og endnu
samme Aften forlod Kolbein Thinget med hele sin Skare. Gissur kunde
nu intet udrette, og Forhandlingerne mellem ham og Snorre gik tilsyne
ladende nok laa venskabeligt fra Haanden Men lcenger ud paa Som
meren gav Hallveig Ormsdatters Dod (25de Juli) ham en ny og bedre
Anledning til at velte sig ind paa Snorre. Hendes Ssnner Kloing og Orm,
Gissurs Broderssnner, gjorde strar Fordring paa Halvdelen af det foelles 80,
hvorimod Snorre paastod flere betydelige Godfer, sam Bessestad, Neykjaholt
o, fl„ undtagne fra Skiftet som Foellesboet uvedkommende. Det eneste, som blev
skiftet, var derfor Lssoret, og merkeligt nok Bogerne Misfor
nojede over hvad de ansaa for Uretfærdighed fra Snorres Side, klagede
de til deres Farbroder Gissur, og denne tilsagde dem sin Hjelp, men uden
endnu at lade sig merke med noget. Imidlertid havde han, ligesom for,
en Sammenkomst med sin Ven og Svoger Gissur oppe paa Kjolen, og
lagde her med ham Planen til at tage Snorre, begges forhenværende Svi
gerfader, af Dage. Anslaget holdtes saa hemmeligt, at Snorre ikke fik
noget Nys derom, stjont han nok kunde stjonne at Sonderlssndingerne ej
vare at tro paa. Ved et Besog hos Tume paa Saudafell, hvor han havde
noget at tale med Urskja, og hvor ligeledes Sturla Thordsson var tilstede,
fremviste han endog et Brev, som han nys havde faaet sra Odd Svein
bjsrnsson paa Alftanes; men det var skrevet med et Slags Chiffer-Skrift,
kaldet „Staftarlaletr", som hverken han eller Sturla kunde lcese, saa for
farne de end vare i alskens boglig Kunst; det eneste, de fik ud af det, var at
Brevet maatte indeholde en Advarsel. Alligevel syntes dette i Forbindelse
l) Sturlunga Saga VI. 26, 28.
Dette har uel iscerdeleshed vceret de Beger, Snorre, efter hvad vi ovenfor
antage, havde arvet efter lon Loftsssn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1019.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free