- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
1005

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1005
1241. Snorres Charaktecr.
efterladte Verker, men den ytrer sig ogsaa umiskjcndeligt i hans Fcrrd,
saadan som vi finde ham skildret. Han var vel vindesyg, herskesyg og ær
gjerrig, men der tales ingensteds om at han var grusom og blodgjerrig,
som de fleste andre Hsvdinger paa den Tid; hans Sejrvindinger betegne
des ikke, som ellers, af Lemlcrstelser og Nedsablinger af de Overvundne;
og saa egennyttig som han efter Sigende stal have vceret, seer man dog at
han nod stor Tillid. lon Loftssens Sønner valgte ham til at stifte
Arven mellem dem; og det taler scerdeles meget til hans Fordeel, at han
altid stod paa en venskabelig Fod med en Mand som Ravn Sveinbjorns
ssn. Ja endog hans urokkelige Hengivenhed for den ufornuftige, men vel
menende Biskop Gudmund viser at hans Pietet kunde vcere sterkere end
hans Statsklogskab Og endelig ytrer hans Patriotisme sig renere og
sterkere, end hos de fleste af hans Landsmand. Det var dog ham, som
fornemmelig bidrog til at afvcrrge den Fare, der i 1220 truede Island;
og uagtet han, som vi have seet, da paatog sig det Hverv at bringe Is
land under Norges Hsjhed, var det dog saa langtfra at han udforte det,
at man meget mere skulde antage at han paatog sig det alene for i Vir
keligheden at modarbejde enhver saadan Plan, frygtende for at ellers en
anden skulde ville lade sig bruge dertil og arbejde derpaa for Alvor, saa
ledes som det virkelig var Tilfceldet med Sturla Sighvatsssn, og siden,
som vi skulle see, med Gissur Thorvaldsen. Det er hellerikke lsaameget
Samtiden, som sildigere Tider, der have brudt Staven over Snorre Stur
lasssn! en saa meget merkeligere Ustaansomhed, som man jo netop skulde
have formodet, at hans store literoere Fortjenester endog let kunde have
forblindet de senere Historieskrivere med Hensyn til hans Fejl som Men
neske og Politiker. Men det synes ncesten, som om man endog med
Flid har sogt at vcerge sig mod en saadan Forudmdtagelse til hans For
deel ved at fremdrage hans svage Sider og bedomme dem med den stsrst
mulige Strenghed’, derved er man falden ov.er i den anden yderlighed.
Vor Dom om Snorre kan i Korthed sammenfattes saaledes! i moralsk
Henseende ikke slettere, men snarere i mange Stykker bedre end sin Sam
tid, stod ban som Videnskabsmand uendeligt over sine Omgivelser. Tage
vi saaledes alt med, tynger Vegtskaalen unegteligen mere til hans Ros end
til hans Dadel.
Om Snorres literoere Fortjenester ville vi ncermere handle nedenfor,
i) Det er derhos et ret merkeligt Trak, at uagtet Hallveigs Ssn, og paa en
vis Maade hans Stifssn, Orm, umuligt kunde vcere ham god, saa lange de
tvistede om Hallveigs rige Arv, vilde han dog ikke vcere med i Anslaget mod
Snorre: et Tegn paa, at han dog ej kunde negte ham sin Agtelse og fandt
det utilbørligt at strcebe ham efter Livet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free