Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
1242. Gissur« Forrcederi mod Urskja ved Hvitaabru.
han dog i det mindste gjerne kunde komme og underhandle med ham, der nu
havde fuldkommen Raadighed til at afgjsre Sagen. Uagtet den redelige
Vedvar paa Urskjas Spsrgsmaal ikke kunde negte, at han tvivlede paa
at Urskja vilde blive tjent med Forliget, hvis han msdte frem, gik Urskja
dog lige fuldt i Snaren, alt for blindt stolende paa sin Svoger Kolbeins
Redelighed, Han forbeholdt sig kun at Biskop Sigvard og Abbed Brand
Jonsson ogsaa skulde vccre tilstede ved Sammenkomsten. Herimod havde
Kolbein intet at indvende, og lod strar sende Bud ester dem. Som Sam
lingssted bestemtes Broen over Hvitaaen. Her indfandt sig til bestemt
Tid saavel Urskja som Kolbein med Viskoppen og Abbeden i sit Folge,
og toge Stade hver med sin Flok, paa hver sin Side af Broen. Men
Urokja vidste ikke, at Gissur og Orm laa paa en af de ncermeste Gaarde.
Der blev stillet Gisler paa begge Sider, Sturla Thordsssn fra Urskjas,
Loft Biskopsfsn fra Kolbeins Flok, og Urokja begav sig derpaa trsstigt
over Broen, hvor han og Kolbein samtaledes lcenge og i al Venskabelig
hed, uden dog at komme til noget Resultat den Dag. og da Aftenen kom,
hcevedes Msdet for at fortsoettes den nceste Dag. Urskja overnattede paa
en af Nabogaardene. Den fslgende Morgen red ej alene Kolbein, men
ogsaa Gissur og Orm ned til Broen, da deres personlige Ncervcerelse var
nodvendig til det endelige Forlig, men de passede nsje paa, at Sturla
Thordsssn ikke kom over, for at advare Urokja om at de ogsaa havde
deres Flotte i Noerheden. Denne blev ogsaa for det forste paa Nordsiden,
medens Viskoppen og Abbeden gik frem og tilbage mellem begge Parter
og ledede Underhandlingerne, indtil Urokja omsider erklerrede sig villig til
at lade Biskoppen og Kolbein i Forening afgjsre Sagen, dog saaledes, at
man ej skulde fraosmme ham hans Godord, eller dsmme ham til Land
flygtighed. Det stod nu kun tilbage, at Urokja ved hojtideligt Haandflag
med Kolbein, Gissur og Orm bekrceftede Forliget. Men da han ikke
havde nogen Lyst til at gaa over paa den anden Side, nu da Gissur var
tilstede, og heller ikke Gissur vilde betreede Broen, bad Urskja Biskoppen
paa sine Vegne give Haandsalet. Biskoppen og Abbeden, der virkelig ikke
synes at have anet noget Forrcederi, forestillede ham dog, at det var bedst
om han gik selv, og stjont baade Bodvar fornyede sin Advarsel, og Sturla
fandt Lejlighed til at sende ham et Bud om at han ikke maatte tro Kol
bein alt for vel, lod han sig dog ved Viskoppens Forestillinger bevcege til
at gaa over. Aldrig saa snart var han kommen over paa den anden Side,
forend Gissur og Orm med hele deres Folge i al Hast besatte Bro-En
den og afskare ham Tilbagevejen, medens tillige Kolbeins Mcend stimlede
til, saa at han var fuldkommen omringet. Forbauset lod Biskoppen Gis.
sur spsrge, hvad dette skulde betyde. Gissur svarede, at han nu vilde
Munch. De» norske Folk« Historie. „z. 64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
