- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
1014

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1014 Haakon Haakonsssn.
dette, skulde han nyde samme Syndsforladelse, som om han virkelig var
dragen til Palæstina. Og ved endnu en Skrivelse af Bde Juli tog Pa
ven Kongen med Familie og Gods under St. Peters og sin scrrdeles
Beskyttelse, medens han var fravcerende paa Toget mod Hedningerne, lige
som han samme Dag i et scerskilt Brev underrettede Erkebiskoppen og
Biskoppen af Bergen baade om hiin tilstaaede Modifikation af Korstogs
loftet og om det sidstnævnte Tilsagn, idet han paalagde dem at paasee
dette overholdt ’). Alt dette vidner aavenvart om det bedste Forhold mel
lem Kongen og Kirken. Hvis nogen Konge fortjente dens Gunst, maatte
det ogsaa vcere Haakon, saa rigeligt som han ssgte at styrke og hcedre den.
Naar der for Resten her tales om Hedningerne ved Rigets Gra’ndser,
maa vel fornemmelig Finnerne vcere meente, da vi i det fotgende ville see,
at Haakon virkelig gjorde meget for at udbrede Christendommen iblandt
dem, og derved tillige at bringe dem under sit Herredomme. Forandrin
gen i Korstogslsftet var i saa Fald sardeles vel betcenkt af ham, thi
medens en Gxpedition til Finmarken var for intet at regne imod et Tog
til Palcestina, medforte den derimod Udsigten til verdslige Fordele, for
saa vidt en Gebetsforsgelse i hine nordlige Ogne kunde regnes dertil.
Gn saadan Fredens, Enighedens og Tilfredshedens Tid, som den,
der nu begyndte og vedvarede i en lang Ncette af Aar under Haakons
kraftige, men dog milde Seepter, havde man ikke kjendt i Norge siden hans
Fader Haakon Sverressons desvcerre alt for korte Regjering, da ligeledes
alle Partier forenede sig i Kjcerlighed til Kongen, og Fred herskede saa
vel indenlands, som med Udlandet. Men i Stedet for at den Fredstilstand,
som Haakon Sverresson oprettede, atter aflostes af Borgerkrig, og Krigs
tilstanden endnu i en lang Ncette af Aar blev den herskende i Landet, saa
Norge efter Fredens Gjenoprcttelse under Kong Haakon ikke paa et Par
Generationer nogen formelig Krig inden sine Grcendser, og nogen virkelig
Borgerkrig fortes ikke oftere. De gamle Partinavnc Birkebeiner, Vaar
belger o. s. v. ophorte aldeles, som overflødige. Man kan altsaa med
N’je sige, at Hertug Skules Fald ?g den fuldstcendige Tilintetgørelse af
Vaarbelger-Opstanden afslutter Borgerkrigenes Periode i Norge, og
saaledes danner en vigtig Gftoche i Folkets Historie. Med denne slutte
vi derfor ogsaa ncervcerende Afsnit, idet vi kun, forinden vi gaa over til
det nceste, kaste et Tilbageblik- paa Folkets indre Tilstand i den nys om
handlede Periode.
’) I)jpl. Uo,v. I. 24, 25.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1032.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free