Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
Kirkelige Anliggender.
153. Kirkelige Forhold.
Den norske Kirke ’) havde ved denne Periodes Slutning faaet sin
fuldstændige Organisation, der i hele den folgende Tid, lige til Reforma
tionen, ikke undergik nogen væsentlig Forandring, med mindre det skulde
vare den at Grkebistoppens og Biskoppernes Udvcrlgelse af vedkommende
Donttapitler, hvor disse fandtes, mere og mere blev en absolut, af Kon
gens eller den verdslige Magts Samtykke uafhængig Rettighed, eller at
det pavelige Forbud mod enhver Indblanding af den verdslige Myndighed
mere og mere blev bogstaveligt gjennemfort. Endnu Kong Haakon Haa
konsson gav, som vi have seet, og fremdeles ville komme til at see, ikke
Slip paa sin ved de celdre.verdslige Love hjemlede Net til at bekrcefte og
saaledes ogsaa kontrollere Valgene. For ovrigt gjaldt ved de norske som
ved alle ovrige Kapitler de sædvanlige Valgregler. Forsomte de at vcelge
inden tre Maaneder efter at Vistopsstolen var bleven ledig, eller kunde de
ikke blive enige, tilkom Bescettelses- eller Provisions-Retten Grkebistoppen,
der desuden ogsaa, hvor Valget var steet i rette Tid, havde at undcrsoge
dets Lovmæssighed og bekrcrfte det. Opstod der lignende Knuder ved
Valget til Grkestolen selv, stred Paven ind, som den norske Metropolitans
umiddelbare Overordnede, og tillige i Kraft af den almindelige Provisions
ret, han tilegnede sig til alle Bistopsstole i den romerske Kirke, naar Om
stændighederne syntes at gjore en Indstriden fra hans Side nodvendig.
Det sees noksom af hvad der i det foregaaende er berettet, at den ud
valgte Erkebiskop i Regelen maatte drage til Rom for at modtage Pal
lium og Indvielsen. Men Modtagelsen af Pallium medforte store Sport
ler til det pavelige Kancelli, og disse, tillagte Rejseomkostningerne, lob op
til en betydelig Sum, som Erkebistoppen scedvanligviis doettede ved at
lade Lydbiskopperne udrede den saakaldte Pallie-Hjrlp. Der fandtes, som
bekjendt, Domkapitler kun ved syv af de under Norges Erkestol horende Kir
ker, nemlig ved de i Landet selv, Orknoernes og Sydersernrs. Islands
tvende Bistopsstole, Fcerocrnes og Gronlands, havde ingen Kapitler, og
vi have seet, hvorledes Valgretten til disse, og aller sidst til de islandske, over
fortes til Kapitlet i Nidaros, der dog for Fcerocrnes Vedkommende deelte
denne Rettighed med Bergens Kapitel.
Det vigtige, under Sverre med saadan Heftighed omhandlede Sporgs
maal om Kirkens Patronatsret og frie Dommermyndighed i alle kirkelige
l) Jeg kan nu fatte mig kortere med Hensyn til denne Materie, end jeg ellers
havde fundet nsduendigt, da i Mellemtiden, under Trykningen af ncervwrende
Bind, fsrste Afdeling af R. Keysers indholdsrige og udtommende norske Kir
kehistorie er udkommen. Til dette Verk, iscer Slutnings-Oversigten S. 400,
henviser jeg Lceseren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
