Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1016 Haakon Haakonsssn.
eller Gejstlige vedkommende Sager m, m. var endnu ikke fuldkommen af.
gjort, men kunde egentlig blot betragtes som hvilende, uagtet Gejstligheden
ojensynligt allerede havde faaet Overtaget, og Kongemagtens Bestrcebelser
for at beholde den Myndighed, som den tidligere havde udovet, bleve sva
gere og svagere. Navnlig maa Biskoppens Rettighed til at bescette alle
ringere gejstlige Embeder vcrre bleven anerkjenot, siden vi finde den udtalt
i Christenretterne fra denne Tid. Gejstlighedens Indtcegter maa fremdeles
have vceret i Tiltagende, eftersom Kirkegodset stadigt forogedes deels ved testa
mentariske Dispositioner, deels ogsaa ved Sagefald. Vistopsstolene i Norge
maa have vcrret langt indtcegtsrigere end de paa Island, og endnu mere end den
fcersiske og gronlandste. Derimod have den orknsiste og maaskee den sudersi
ste neppe vcrret daarlige, siden der med dem endog vare Domkapitler forbundne.
Om Domkapitlernes Storrelse og Organisation er der i det foregaa
ende er talt. Man maa antage, at de ved det Tidspunkt, hvormed vi
her standse, maa have antaget den Form, som de senere bibeholdt indtil
Reformationen ’). Kong Haakon Haakonsssns Barndomshistorie viser os,
at der fandtes Skoler ved Domkapitlerne baade i Nidaros og Bergen.
At de ogsaa fandtes ved de vvrige Domkapitler i Landet, maa ansers af
gjort, men det er uvist, hvor vidt de ved dem alle oprettedes fra fsrst af,
eller senere indstiftedes. „Skolemesteren" lruotor «odolN) var selv en af
Chorsbrsdrene, og til hans saavel som Skolens Underhold laa der scrrstilte
Pmbendrr. Foruden Kapitlerne ved Domkirkerne fandtes der maaskee
’) Se ovenfor, 11. S. 874 fgg., saavel som Keyser, I. o. S. 447, 448. Da vi ej
besidde noget scerstilt Fundationsdokument for noget af de norske Kapitler,
hvoraf man nsjagtigt kan see Organisationen, er det af ikke ringe Interesse,
at man fuldstændigt besidder Fundatsen for Domkapitlet paa Katanes, af
den indebrændte Biskop Adams Eftermand Gilbert. Thi da Biskopperne ved
alle de svrige skotske Kapitler kun havde Scede og Stemme i Kapitlet som
simpel Kanonikus, uden noget Fortrin for de svrige Medlemmer, medens Biskop
pen af Katanes derimod, ligesom de norske Biskopper, sees at have haft For
fadet, er det ej usandsynligt, at det orknsiste Kapitel mere har tjent Gilbert
til Monster, end de skotske ; hvori man ogsaa bestyrkes af den nsje Sammenhang,
hvori Orknserne og Katanes stode med hinanden. Og da nu igjen det orkn
siste Kapitel rimeligviis var indrettet som de svrige norske, opstaar der
en ikke ringe Sandsynlighed for, at det katanesiske i det væsentlige stem
mede overeens med disse, Dokumentet er aftrykt i Nizeellanieg
111. S. 17, sigg. Kapitlet bestod af ti Medlemmer, Biskoppen og Abbeden
af Scone iberegnede, hvilken sidste, som det synes, altid skulde besidde dette
Kanonikat. Biskoppen stulde vare Kollegiets Hoved; af de svrige 8 fluide
fem have hojere Vcerdighed, nemlig Dekanus, Prcrceptor, Kantsier, Skat
mester ogArchidiakonus; disse fem, saavel som Biskoppen og Abbeden i Scone,
kunde holde indviede Prester som Vikarer; de tre svrige kunde blot holde Dia
koner. Til Skole sees i dette lille Kapitel intet at vcere henlagt. Biskoppen
havde Indtcegten af ser Sognekirker; de svrige Dignitarier ligeledes af fiere
end een Kirke; de tre ringere kun af hver sin Kirke. Til Kapitlets Kommune
eller Mes Bordhold vare tvende Kirker og noget Jordegods henlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
