Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1029
Kirkelig Literatur.
ntng af Forholdene ere tilbøjelige til at forestille os. Om Vintren fornem
melig, iscer om Julen, og overhoved til enhver Tid, naar Kongen havde
slaaet sig ned for et lamgere roligt Ophold, have Krigsfyslerne enten gan
ske hvilet, eller kun spillet en underordnet Rolle, saa at der var Tid og
Rolighed nok til selskabelige Sammenkomster og litercrre Forlystelser.
Hoffets Erempel fulgtes viftnok her, som andensteds, af Landets for.
nemste Familier. Derom vidne desuden de flere Afskrifter af saadanne
Morskabsbsger, som de oven ncevnte, der endnu forefindes, idet mindste i
Fragmenter eller vides at have til. om end ikke netop paa Kong
Haakon Haakonsssns Tid, saa dog i den ncrrmest paafolgende. Tet hele
hojere Publikum i Norge og paa Island viser sig saaledes, merkeligt nok,
allerede i det l2te og 13de Aarhundrede som et meget lcrsende, og
folgelig som et, hos hvilket litercrr Virksomhed fandt sårdeles Paastjon
nelse.
Den religiose Literatur, om hvilken der allerede forhen tildeels er
handlet, fandt, som man lettelig kan begribe, stor Udbredelse blandt et saa
læselystent Publikum, som det norsk-islandske, saa meget mere som de mange
Helgenhistorier og Legender, der i den Tid udgjorde dens vigtigste Ind
hold, i og for sig selv afgav en ikke ringe Underholdning endog for dem,
hvis religiose Sind for svrigt mest folte sig hendraget til verdslige Materier.
Dette var for Resten kun yderst faa. Man kan ikke i denne Deel af Mid
delalderen, og aller mindst blandt Nordboerne, slutte fra en endog virkelig
Fordærvelse af Snder og Slaphed i Moralitet til en tilsvarende Indif
ferentisme i religiose Materier og Foragt for det Hellige. Paa yderst faa
Undtagelser noer, var den virkelige religiose Overbeviisning hos alle, endog
de vildeste Krigere, de troloseste Politikere og de mest udsvævende Vellyst
linge, lige fuldt usvcekket, uden Skygge af Tvivl om Sandheden af hvad
Protestanterne nu til Dags endog vildt kalde de absurdeste af Katolicis
mens Loerdomme. De troede visselig bande paa Helgenernes undergjorende
Kraft, paa Sjælemessernes Virksomhed, paa Fortjenesten af legemlig Ps
nitense og Aflad, om de end i deres Levnet viste sig, som om de ikke
troede paa noget, og som om intet var dem helligt. Det Slags Indifferen
tisme og Fritænkeri, der tilhorer de nyere, overoplyste Tider, var ukjendt i
den naive Middelalder, med mindre man, som noget tildeels analogt
dermed i vor egen Historie, vil regne den Indifferentisme, der aabenbart
var bleven almindelig i Hedendommens sidste Tage, da Aasareligionens
Lcere ikke leenger tilfredsstillede Gemytterne, og Christendommen endnu
ikke var tilborligt kjendt. saa at der opstod en Art af Interregnum, hvor
’) Se Norsk Tidsskrift I. S. 48 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
