Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1032 Haakon Haakonsssn.
Island, og da alle disse Afskrifter tillige ere meget gamle, maa den op
rindelige Forfattelsestid ligge meget langt tilbage.
Men de hidtil omtalte Grene af den norsk-islandske Literatur havde
dog lidet eller intet at sige i Sammenligning med Saga-Literaturen, der
paa denne Tid naaede sin hojeste Glands, og fornemmeligt naaede den ved
Snorre SturlassjM. I den forrige Periode saa vi den kun i sin Be
gyndelse, tildeels grundlagt ved Are frodes og Scrmund frodes fortjenst
fulde Virksomhed >), Sproget synes, som det allerede forhen er ncrvnt,
da endnu at have forvoldt Vanskeligheder, der forst henimod Slutningen
af det 12te Aarhundrede bleve ganske overvundne. Den Lethed og Elegans,
fom da opnaaedes. og som ytrer sig baade i historiske, belletristiske og
religiose Skrifter, blev siden ikke overtruffen. og begyndte mod Slutningen
af det 13de Aarhundrede allerede kjendeligt at dale. Hvad nu den egent
lige historiske Sagaliteratur angaar, da bestaar den, som bekjendt, af tvende
Hoveddele, den der angaar Begivenheder paa Island, og den der inde
holder Beretninger om Tildragelser udenfor Island, fornemmelig i Norge.
Af denne sidste Hovedafdeling udgjore igjen de norske Kongesagaer den
væsentligste Deel. Den forst ncevnte Hovedafdeling indeholder deels Sa
gaer om enkelte Personer eller Mtter, deels Beretninger om Begivenhe
der i et heelt Distrikt gjennem en ikke übetydelig Rcekke af Aar, dog ikke
udenfor Hedendommens Periode eller den forstc Generation efter Christen
dommens Indfsrelse. Disse islandske Persons-, Slcegts- eller Hereds-Sa
gaer vare oprindelig ikke bestemte til at lcrses eller foredrages udenfor
Oen; man forudsatte vel at Udåndingerne ikke kunde have nogen Inte
resse af den. Derfor gjorde man sig, som det synes, heller ikke saa me
gen Umag med Foredraget, hvori de affattedes, og nedskrev dem i det
hele taget med lsbende Pen, aldeles som de fortaltes. Denne Omstcen
dighed, der af Samtiden vistnok ansaaes som en Mangel, har netop givet
de fleste af dem det forunderlige Liv og den friste nationale Duft, der gjor
dem saa scerdeles tiltrækkende og berettiger dem til en Plads blandt
det Ypperste, nogen som helst Literatur kan fremvise. Vedre Provcr paa
en egte National - Literatur kunne ikke tcenkes. Der gives ikke en
eneste af disse mange Sagaer, hvis Forfatter, eller endog hvis fsrste Ned
skriver kjendes. Enhver af dem viser sig at have saa at sige det hele
Folk til Forfatter, at vcere nedskreven saaledcs som Beretningen, ved at gaa
fra Mund til Mund. og ved ideligen at fortcelles af de Mange, der gjorde
’) Vi have Snorres eget udtrykkelige Vidnesbyrd i Indledningen til hans Verk
for, at Sagaer ikke optegnedes paa Island forend der var hengaaet 240
Aar fra Islands Bebyggelse, eller efter 1120 (se ovenfor 11. 635), altsaa
med andre Ord, efter at Are frode havde givet Stodet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
