Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1034 Haakon Haakonsssn.
for det egentlige Bistopsvceldes Tid, under Isleif og hans Ssn Gissur,
cre disse Biffopssagaer, tilligemed nogle faa annalistiske Optegnelser, den
eneste Kilde; thi hine Optegnelser i Sturlungasaga indskrænke sig kun til
Affcrrerne mellem Havlide Maarsssn og Thorgils Oddesssn Vel var
Biskopsvcrldets Tid forholdsvis fredelig og derfor uden synderligt Stof
for Sagaer, men ganske uden Begivenheder af det Slags, der kunde have egnet
sig til Sagaberetning, var den dog ikke. Imidlertid kan man sige, at dei
islandske Folk under den sorholdsviis langt stsrre Rolighed, Biskopsvcrl
dets gyldne Tid gav, ligesom har taget sig et Pusterum til at see tilbage
paa det forrige Aarhundreoes Storme, og befceste de merkelige Begiven
heder i Erindringen, Dette var da Sagaernes Tilblivelsestid, som over
hoved den Tid, da Islcendingernes Sagafortcellen og scrregne Sands for
dette Slags Virksomhed begyndte. Nedskrivningstiden falder i det fsl
gende Aarhundrede, og ligger mellem 1126 og 1200. Alligevel er der
ikke faa af hine aldre Sagaer, der i den Form, hvori vi nu kjende dem,
ojensynligt tilhore en yngre Tidsalder. Tette forklares lettest og simpelt
hen deraf, at vi ej besidde gamle Haandstnfter af dem, og at kun de for
reste Afskrivere nsjagtigt kopierede crlore Haandffrifter Ord til andet, men
de fleste derimod tillode sig at behandle Terten med stsrste Frihed, forkorte eller
udtvcrre den, indstrs egne Vemerkninger, og overhoved modifieere den efter
hvad der var den brugelige Stiil paa deres Tid. Heldigviis er den Saga,
som übetinget maa kaldes den bedst forfattede, med de kraftigste Charakterr
tegninger og den heldigste Gruppering af Stoffet, ogsaa blandt de crldste fra
Sprogformens Side, saa at man kan vcrre temmelig vis paa, at vi have
den omtrent saadan som den blev nedskreven ftr 1200, Tette er den be
rsmte IMIBB3Za eller NMa, der ncermest handler om den cedle Njaal og
hans Slcrgt ; men derved kommer den og til at handle udfsrligt om Njaals
Ven, Gunnar paa Hlidarende, dennes mange Heltebedrifter, hans og Njaals
übrodelige Venskab, samt efter Beskrivelsen over Njaals og Sonners In
debrcrnding ogsaa om Kaare Salmundssons Hevn og Forsoning. Da den
omfatter Begivenheder fra Midten af det 10de til ind i andet Decennium
af 11te Aarhundrede, og tillige omhandler flere i hele Vens politiske Hi
storie dybt indgribende Foranstaltninger, hvori den anseede Njaal tog
Deel, er den ikke blot af lokal- eller personalhistorisk Interresse, men
er umistelig for Islands Historie i det hele taget Omtrent samtid
l) Se ovenf. 11. S. 639-642.
2) Den er, som man vil erindre, flittigt benyttet i nccrvcrrende Skrifts Iste
Deel, 2det Bind, nemlig S. 423 til 43!). Af almeenvigtige Begivenheder
beskriver den Christendommens Indfsrelse, Femterdommens Oprettelse, Kam-
pen paa Althinget 1012, og Brianflaget 1014 se I. 2. S. 644 fgg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
