Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1040 Haakon Haakonsssn.
resssns, Guthorms og Inge Vaardsssns Saga," der danner en umiddelbar
Fortsættelse af Sverres Saga, medens derimod den efter dem i chrono
logist Orden felgende Haakon Haakonssons Saga, om hvilken man veed
at den er forfattet af Sturla Thordsssn, aabenbart danner et Heelt for
sig selv. Styrme har ogsaa, som det udtrykkeligt angives, bearbejdet St.
Olafs Saga, eller, som det heder, „sammensat en St. Olafs Livssaga"’),
hvilken vi vel ikke nu have fuldstændigt, men af hvis Indhold der dog
andensteds er meddeelt saa meget, ,at vi nogenledes kunne kjende dens Be
skaffenhed. Vi erfare, at den uden synderlig Kritik har meddeelt alle de
legendariske Fortællinger om Kong Olaf, som ere optagne i den aldre
Legende-Saga, og at den ofte har indstroet selvstendige Bcmerkninger.
der dog for det meste synes at have vceret holdte i en vis vidloftig Pra
diketone. For Nesten veed man ikke stort om denne Styrmes Personlig
hed. Ikke engang hans Herkomst kjendes. I et yngre Papirshaandssrift,
hvis Paalidelighed dog ikke paa langt nar er havet over enhver Tvivl,
kaldes han Styrme Kaaresson. Man veed, at han var Lovsigemand fra
1210 til 1215, og efterfulgtes af Snorre Sturlasssn, saavel som at ban
senere
saa at man skulde ham for at have vceret hans Huuskapellan.
Man veed, ligeledes, at han. skjont aabenbart crldre end Snorre, dog
overlevede ham, saasom han optegnede hans Aartid sandsynligviis for
selv at højtideligholde den. Den Afhangighrd, hvori Styrme saaledes
maa have staaet til Snorre, lader altsaa slutte, at han til sine videnskabe
lige Arbejder fornemmelig har benyttet Snorres Vibliothek, og at han
har strevet efter Snorres Opfordring, paa en Tid da denne maastee
endnu ikke selv havde bestemt sig til at bestjeftige sig med Norges Historie.
Og saaledes komme vi nu til at tale om Snorres egen historiogra
fiske Virksomhed, der lod alle hans Forgangeres langt efter sig, og har
gjort hans Navn udodeligt for alle kommende Tider. Hvad man hidtil
kun med en vis Wngstlighed havde forssgt, og med Übchjelpclighed iverk
sat, Bearbejdelsen af de enkeltstaaende, indbyrdes usammenhangende Sagn
og Sagastumper om norske Konger til en eneste samlet Fall’essaga, det
udfsrte Snorre med overlegen Smag og Kritik. I Besiddelse af alle Hjel
pemidler, beherskende sit Stof. og Mester i at behandle Sproget, forstod
han at ordne de forskjellige Masser til et harmonisk Heelt. som fra den
Tid af blev Grundlaget for alle senere Bearbejdelser, og saaledes Hoved
verket for al norsk Historiografi. Vi have tidligere talt om Snorres
Uugdomsaar. Ni behove blot at vide, at han fra sit ste til sit 19de
i) Se Fortalen til af Olaf d. helliges Saga, 1854.
’) Se ovenf, S. 993.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
