Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1042 Haakon Haakonsssn.
saakaldte yngre Edda der deels indeholder de ien fingeret Samtale
mellem Kong Gylve og de tre fornemste Wser indklcrdte Fremstilling af
den hedenske Gudelceres System, kaldet Gylvaginning deels det saakaldte
sKalclLkgpglmzi 3), (d. e. Lcrrebog i Skaldekunsten), under Indklcedning
af en Samtale mellem Guden Vrage og lotnen Oge, og det er af flere
Omstændigheder, fornemmelig de smaa Afvigelser, der finde Sted mellem
den historist-ethnografiske Forklaring af Odinsagnet i Edda, og Frem
stillingen deraf i Kongesagaernes fsrste Derl, den saakaldte Wglmgasaga,
«åbenbart, at denne er skreven senere end hun Ligesom Gylvaginningen
er et aldeles umisteligt Verk med Hensyn til den gamle Gudelcrre, saa
ledes er Skaldellen umistelig til Forklaring af vor Oldliteraturs poetisse
Levninger, og i sit Slags samt paa den Tid ganske enestaaende. Den giver
en fuldstændig Oplysning om de for den norsk-islandske Skaldekunst cha
rakteristiske og uundvcrrlige Omskrivninger, for det meste hentede fra de
gamle Gude- og Helte-Sagn, og det saaledes, at ej alene de af de ypperste
Skålde virkelig anvendte Omskrivninger meddeles, med en overordentlig
Mcrngde Citater fra disfe Skaldes Arbejder, men ogsaa at der gjsres
Rede for selve Methoden, at der gives Anviisning til selvstcrndig og regel
ret Dannelse af nye Omskrivninger, og at Anledningen til de vigtigste endog
oplyses ved hyppig Meddelelse af mythologiske Sagn. Den Masse af Ci
») Dette ftemgaar tydeligt af Titelen til det Haandstrift af den yngre Edda,
der opbevares i Upsala, og fom ikke kan vcere stort yngre end Aaret 1300,
saa at Afskriveren havde fuld Anledning til at vide ordentlig Bested om
Forfatterskabet og derfor bsr staa til Troende. „Denne Bog heder
Edda, den er sammensat af Snorre Sturlasssn saaledes som her sees; forst
fortcelles om Asserne og Yme (dette er vel Fejlstrift for Gylve), derncrst
BKlllc>Bkl,pl,rm3l og mange Gjenstandcs Benævnelser, og aller sidst N-Mnwl,
som Snorre har digtet om Kong Haakon og Hertug Skule.
’) D. e. „Gyloes Skuffelse", fordi Mern?, som det heder, gjorde flere Puds med
Gylve, isoer ved Udgangen af Asgaard. Den hele Fremstilling har ogsaa
unegteligt et vist humoristisk Prceg, der iscer aabenbarer sig i den herlige Be
retning om Thors Rejse til Jotunheim; det er tydeligt nok, at Forfatteren
har betragtet Sagnene fra et overlegent Standpunkt, som et Slags Bsrne
ceventyr, han nedlod sig til at fortcelle, og hvilke han derfor gav et vist iro
nisk Tilsnit. Imidlertid synes der dog at have vccret gamle Sagn om Gyl
ves og Assernes gjensidige Puds, se Yngl.-Saga Cap. 5.
») I Udgaverne har man scedvanligviis stjelnet mellem (Samtalen
mellem Brage og Dge) og Bk3l<lBk3p3rm6l. Men gjennem hele dette Stykke
vedbliver den singerede Samtale, og det Stykke, man sårskilt har kaldt Lrn
ssArwKm-, danner egentlig kun Indledningen til den egentlige Skaldelcrre, da
det indeholder Fortællingen om Bges Rejse, og Bessg hos Mserne, samt om
Poesiens Oprindelse.
4) Se ovenf. I. i. S. ZI4, 2l5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
