Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1049
Literatur. Snorre Sturlasssn.
Naar vi betragte Snorres Verk i dets Heelhed, bliver det os klart
at kun en Mand af overlegne Goner, dybe Indsigter, og med Adgang til
omtrent den hele davcrrende norsk-islandske Literatur kan vcrre dets
Forfatter. Dets udmerkede Fortjenester erkjendtes ogsaa fuldstændigt, thi
ej alene er hans Navn derved blevet übodeligt, men den af ham redigerede
Tert, iscrr af de crldre Sagaer, der for ikke havdes ordentligt affattede,
er ogsaa siden efter bleven benyttet ved de vidwftigere Bearbejdelser af en
kelte sirrstilte Kongesagaer. Saaledes f. Ex., er den som sagt, benyttet ved
Abbed Bergs store Olaf Tryggvesssns Saga. Snorres Tert danner den
faste Traad, hvortil alt det ovrige er knyttet, endog Haakon den godes
Historie er nersten fuldstændigt optagen deri. Den historiske Olaf den
helliges Saga, der maaskee, som ovenfor antydet, allerede af Snorre selv
er indrettet til at kunne danne et soerskilt Verk, stemmer i de sildigere Be
arbejdelser endnu langt nojere end Olaf Tryggvesssns Saga med Snorres
oprindelige Tert, paa Grund af.at den ikke er bleven saa spcrkket med Tilsæt
ninger og allehaande indskudte Episoder, som him. Snorre Sturlasssns
Navn er blevet uadskilleligt fra Forestillingen om nordisk Historiografi.
Saavel i sit historiske Verk, som i Edda lcegger Snorre ved Siden
af sit fortrolige Kjendstab til sit Fcedrclands Literatur ogsaa Belæsthed i
den Tids kirkelig-verdenshistoriske Literatur for Dagen. Det er hans
fra denne hentede Kundskaber, der satte ham i Stand til at give de gamle
germaniste Mythesagn den historisk-ethnografiste Udtydning, for hvilken der
ovenfor er gjort Rede. Maa nu end dette fra Videnskabens nuvcerende
Standpunkt betragtes som aldeles forfejlet, saa maa det paa den anden
Side erkjendes, at uagtet slige Mytheforklaringer just paa den Tid vare
gcrngse, har dog Snorre vidst at give sin Hypothese langt stsrre Rimelig
hed, end historiske Forfattere i andre Lande, der paa lignende Maade vilde
udlede f. Er- Frankernes Herkomst fra Troja og Irernes fra Milet.
hele den Omkreds, hvor den danske Tunge taltes: denne Benævnelse brugte
vore Forfcedre som oftest, hvor de vilde betegne de saa ncer med hinanden
beslægtede nordiske Sprog under eet, iscer ! de Tider, som ligge forud for
Norges Udvikling som selvstccndig Stat, og det norsk-islanbfle Sprogs (Nor
renasprogets) Bearbejdelse ien såregen Literatur. Se iscer Sighvats Vers
om Haakon Eriksson Jarl, Olaf d. hell. Saga Cap. 32. Bencevnelsen op
stod aabenbart under det gamle Daneucelde, og passede navnlig i Knut den
mcrgtiges Tidsalder. Det nceste Afsnit af Fortalen gjelder Harald Haar
fagres Saga og det svrige indtil Olaf Tryggvesssns Historie. Derpaa kom
mer Stykket om Are frode, der deels giver Bested om Åres Virksomhed,
deels om Kilderne til begge Olafcrnes Historie. Der er intet, som hentyder
til den fslgende Deel. Den hele Fortale er og, som oven ncevnt, med nogle
smaa Forandringer og Tilfsjelser fuldstændigt optagen som Fortale til den
scerstilte Bearbejdelse af Olaf den helliges Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
