Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1054
Haakon Haakonsssn.
kan see, skrevet i Norge, og med en Haand der ikke er yngre end Kong
Haakon Haakonssons tidligere Regjeringstid, medens den ogsaa kan vcrre
crldre. Forfatteren var, som man af Fortalen kan see, vel bekjendt med
den gamle poetiske Literatur, da han baade hentyder til Eddakvadene, og
citerer et Brudstykke af Hallfred Vanoroedaskalds Kvad over Olaf Trygg
vesson ’). Men for Resten indeholder Verket intet Vink, som ncrrmere
betegner hans Personlighed.
Af Skålde gaves der i den Tidsperiode, vi her have for os, faa
eller ingen saadanne Improvisatorer, som de der i tidligere Dage besogte Kon
gernes Hoffer, og kvad Hcedersdigte for dem. Den Kjendsgjerning, at
Snorre fandt det nødvendigt at udarbejde en formelig Anviisning til Skal
dekunsten, viser noksom, at denne nu var Gjenstand for et formeligt Stu
dium, og ikke ligesom var Folket medfod. Dette kunde egentlig heller
ikke godt vcrre Tilfcrldet, uden under selve Hedendommen eller saa ncrr
efter denne, at de gamle Myther, hvorfra Skaldekunsten hentede sine fleste
Billeder, endnu levede ftaa Folkets Lcrber, saa at de billedlige Omskrivnin
ger baade tilbode sig med Lethed for Digteren, og tillige strax forstodes af
Tilhorerne. Efterhånden, som den mythologiske Kundskab blev Fcerres og
Fcrrres Ejendom, maatte ogsaa Staldenes eget Antal, saavel som deres,
der fuldkommen kunde opfatte deres Kvad. blive mindre, og i Stedet for
at Kvad tidligere fremsagdes mundtligt, ofte efter en meget kort Forbere
delse, bleve de nu forte i Pennen, og som oftest skriftligt tilstillede Ved
kommende. Alligevel hortes endnu de gamle Skaldes Kvad med Velbehag,
om man end ej forstod alt af dem, og de Prover, man har af Snorre
Sturlassons egen Skaldekunst, kunne i enhver Henseende udholde Sam
menligningen med de tidligere Skaldes Arbejder, saa godt forstod han at
vedligeholde Aanden og Tonen. Vi have seet at Birkebeiner og Bagler
under Kong Sverre endnu digtede Spotviser i det gamle Versemaal, stjont
vistnok for Resten den rimede Vise-Digtning allerede var kommen
i Mode"). Og merkeligt nok synes den gamle Skaldekunst usædvanligt
lcenge at have holdt sig paa Orknoerne, da vi baade endnu besidde den
af Biskop Bjarne (-j- 1223) forfattede lomsvikingedraapa, og vi erfare
nes os unegteligt at den rimeligste. I saa Fald have vi altsaa i
Haandskriftet, der nu opbevares i Stockholm, hvorhen det rimeligviis allerede
kom med Karl Knutsssn 1448, den virkelige Original for os. Men Forfat
terens Navn bliver altid uvist. Skulde det vccre den lcerde, berejste Gissur
Hallsssn?
’) Merkeligt nok ere de Linjer, der ledsage dette Vers, ogsaa optagne i en Ko
der af Odd Munks Olafssaga, se Christiania-Udgaven S. 61.
’) Se ovenf, 11. S. 1634, 1035, jfr. ovenf. S. 664. 335.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
