- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
1059

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forandring i Leveviis og Opdragelse. 1059
oftest kun Ympede nogle faa Hundreder paa hver Side. Tusende paa
hver er allerede et overvcrttes stort Antal. En Konges eller det hele
Rlges Skjebne afgjordes stundom ved en Fegtning mellem tvende smaa
Haandfulde Folk. Anderledes, ville vi see. var det ikke trehundrede Aar
senere, i den saakaldte Grevefejdes Tid. Med nogle faa hundrede Mand
regulcrre Tropper blev Norges Undertvingelse udfort. Folket rsrte sig
neppe, ret som om Kampen var det ganske uvedkommende.
Dette var dog intet Tegn paa nogen egentlig Udartelse hos Folket, eller
PaaAftagelstn af dets Livskraft. Det var kun et af de mange Kjendetegn
M Overgangen fra en mere foraldet til en med den almindelige euro
påske Kulturudvikling stemmende Statsskik. Men det var et Uheld for
Norge, at denne ikke var aldeles moderne; thi til en saadan vilde Norges
aldre, simple let overskuelige Forhold aller bedst have passet. Den.
som i det 13de og de fslgende Aarhundreder blev den herskende i Vest
europas Lande, indeholdt for mange Elementer, der vare fremmedartede for
Norge, til at dette med Held eller endog uden Skade kunde soge at til
egne sig dem. Man kan sige at Norge var enten ikke modent dertil, eller
at det allerede var kommet ud over en saadan Tingenes Orden,
begge Dele med lige Foje. eftersom man tager det. Norge havde ingen
Feudal- eller Arve-Adrl. en fodt Krigerkaste, og en saadan’ var nodvendig
for Statslivet i hine Tider. En saadan Kaste, der betragtede Vaabenferd
som sit medfodte Fag og sin udelukkende Ret, fandtes ikke i Norge, og den
Spire dertil, som indeholdtes i det gamle Lendermands-Aristokrati, tilin
tetgjordes deels ved Borgerkrigene, deels ved den af Sverre grundlagte
og af hans Efterfolgere gjennemfsrte Udvidelse af Kongemagten. Da Bor
gerkrigene ophsrte. og med dem Nødvendigheden af at holde regulcrre Tropper,
>aa at det hele Folk. ingen Klasser unotagne, var anviist paa det stille og ro
lige Land- og Vy-Liv, maatte ogsaa Folket i det hele taget blive uvant med
Vaabenferd og Krigsvæsen, med andre Ord, blive ukrigersk, og denne Ukrigerff
hed sporedes, som vi have seet. hos Landbefolkningen allerede’under Borgerkri
gene selv, fordi den forandrede Krigskunst gMde Brugen af regulirre Tropper
nsdvendig, og ncrsten afskaffede Sskrigen. Sskrigen var Nordmandens
egenlige og naturlige Maade at stride paa; Landkrigen kunde i hine Tider,
hvor det mest kom an paa Rytterfegtning ug en Adelstand, aldrig faa noget
at betyde i Norge eller for Nordmanden. Hertil kommer nu, hvad der i det
folgende Tidsrum vil vises, at de nyere Handelsforhold, fornemmelig Han
saftrbundets Magt i de nordiske Farvande, mere og mere indskrænkede
Nordmandenes egen Handelsfart, og derved berovede den opvoxende Ung
dom den Anledning. Handelsrejser hidtil gav den til at vinde Verdenskund
stab og personlig Raskhed, med andre Ord altsaa, forandrede den norske
Wglings bele Opdragelsesbane og gav derved hans Vasen et langt andet,
67^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/1077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free