Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Haakon Haakonsftn.
afgjorte, men kim hvilende indtil videre; dog herflede den venligste For
staaelse mellem ham og Erkebiskop Sigurd, og det er ovenfor mist, hvor
ledes Pave Gregorius selv, faa Uger for sin Dsd, (21 Aug. 1241)
havde udtalt den storste Bevaagenhed for ham, og tydeligt lagt for Da
gen, at alle Spor af den tidligere, i sig selv ej synderligt betydende, Mis
forstaaelse mellem dem vare udslettede. Med Naborigerne, fornemmelig
Sverige og Skotland, herstede der vistnok enkelte endnu Me opgjorte
Tvistepunkter, men deels vare disse ikke saa betydelige, at det for deres
Skyld, i det mindste for Ojeblikket, kunde synes Umagen vcrrd at yppe
Krig, deels var Haakon allerede saa mcegtig og anseet, at det var en<
hojst betcenkelig Sag, at faa ham til Fiende. Haakon havde saaledes
nu langt om lcrnge fuldkommen Ro og Fred til at ssrge for sit Riges
Opkomst, og yderligere befceste sin Magt og sit Dynasti.
De af Haakons og Dronning Margretes Born, som paa denne
Tid levede, vare Haakon, der siden Hyldingen om Vaaren 1240 ogsaa
forte Kongenavn som designeret Tronfslger, Christina, og Magnus.’
Haakon var fod om Hesten 1232, Christina fsrst i 1234, og MagnW,
om Sommeren 1238. Desforuden havde Kongen, som det tidligere er
ncevnt, de tvende naturlige Born, Sigurd, sod omkring 1223, og
Cecilia, nu gift med Hr. Gregorius Andresssn. Sigurd synes at
have vnret en haabefuld Mgling, hvilken man allerede tidligt kunde be
tro vigtige Hverv ’). Der findes ikke mindste Spor til at han ytrede
nogen Skinsyge mod sine yngre, egtefodde Brsdre, hvis Tilvcerelse be-,
rsvede ham den Udsigt til Kronen, som han, hvis de ej vare fsdde til
Verden, vilde have haft, lige saa lidet som der tales om nogen Uvilje sra
Dronningens Side mod hendes Stifborn. Da de vare fsdde for hendes Ggte
stab med Kongen, skyldtes heller ikke deres Tilvcrrelse nogen Utrostab fra
dennes Side, ligesom det derhos lader til, at Dronningen i det hele
tåget, har vceret af en blid, stille og elstvcerdig Charakteer, saa at Kon
gen, om han end i Fsrstningen isse havde stort tilovers for hende, dog
siden, under deres lange Samliv, fik hende oprigtigt kjcrr.
Af de verdslige Hsvdinger, der paa denne Tid havde mest at sige
i Norge, tilhsrte vistnok kun de fcerreste ret gamle Slcegter, der i
tidligere Dage havde hort med til Lendermands-Aristokratiet. De flesw -
skyldte vel Borgerkrigene deres Ophsjelse, og vare enten selv ’ Birke
beinerhovdinger, eller Ssnner og Ssnnessnner af saadanne. Den
hsjbyrdigste Hovding paa den Tid i Norge var upaatvivleligt Pe
ter Paalsspn i Giste, Lendermand as Titel og kongelig Sysselmand
Han bragte saaledes, som vi have feet, Faderen Hjelpetropper og kcempede
med i Slaget i Oslo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
