Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
1242—1280. Landets Hevbinger.
fire Fylker i Thrsndelagen, sandsynligviis Indhered, til Len saavel som
Naumdslafylke, hvorhos han havde ladet ham beholde sin tidligere For
lening, Halvdelen as Sogn Det er allerede forhen ncrvnt, at Knut
siden under sin Underkastelse 1227 viste Kongen übrsdelig Trostab, og,
uagtet han havde vceret gift med Skules Datter, ojeblikkeligt tral sig fra
ham, da han begyndte sine sidste Stemplinger mod Kongen Knut havde
nu for Tiden sit meste Tilhold i Nidaros, hvor han var sine Forlenin
ger ncermest. Han bestrides som stor as Vert og smuk at see til, vel
oplcert i boglig Lcerdom derhos begavet med god Forstand og fiere sjeldne
Indsigter, navnlig i Stenenes hemmelige Krcefter, serdeles beleven og
gavmild, men som saa mange norske Hsvdinger paa den Vid var han
alt for hengiven til Drik, hvorved han omsider endog forkortede sit Liv;
han stal desuden, nåar han blev beruset, have vceret meget voldsom og
ustyrlig ’’). Det lader itte til, at Knut giftede sig efter sin Hustrues
Dsd, heller ikke havde han, saa vidt vides. Born med andre Fruentim
mer. Hans Forbindelser med Sverige synes ganske at have vceret af
brudte, uagtet den Grikste Kongestamme, hvortil han Horte paa modrene
Side, endnu var i Besiddelse af Tronen.
Uagtet Kong Haakon, ligesom hans Forgcengere, endnu hyppigt rejste
om i Landet, var dog Bergen nu hans egentlige Hovedresidens, som han
iscer forstjsnnede med Vygninger, og hvor han navnlig ssgte at indrette
sit eget Herberge smukt og bekvemt, som det siden stal vises. Bergen
kan derfor fra denne Tid af indtil Aarhundredets Slutning kaldes Nor
ges verdslige Hovedstad. Naar Kongen forlod Bergen for lcengere Tid,
var det som oftest for at drage til Viken, hvor iscer de politiske For
hold i Nabolandene udkrcevede hans Ncervcerelse. Han havde da sced
vanligviis sit Tilhold paa Slotsbjerget i Tunsberg, eller i Oslo. Til
Nidaros kom han sjelden; deels laa det nu for langt afsides, nåar man
skulde holde forsvarligt Oje med hvad der stede i Danmark eller Sverige,
og i behsrig Tid vcere ved Haanden mar det gjaldt; deels var det vel
ikke Kongen, saa godt han end stod sig med Gejstligheden, behageligt, at
vcere lang Tid sammen med den mcegtige Erkebiskop. Saa lcenge han
l) Haakon Haakonsftns Saga, Cap. 248. I Sturlunga Saga VIII. 7 staar
der ligeftem at Kongen havde sat Knut til Jarl i Throndhjem. Han havde,
heder det ved 1246, siddet der tre eller fire Aar, altsaa maa han have faaet
Forleningen omtrent ved 1242.
2) Merkeligt nok havde Knut, som man ster af den saakaldte Kong Valdemars
lordebog (Langebeks Bor. rei- linn. VII. S. 536) endnu t 1254 Godset Gst
ulfrud i Fjcerehered i Halland, som han havde faaet i Len af Kong Valde
mar, aabenbart da han beftgte ham med Sknle Jarl t 1228, og denne, som
det heder, sik halve Halland, se ovenf. 111. S. 745.
2) Haakon Haakonsftns Saga Cap, 311, jvfr. Sturlunga Saga VIII. 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
