- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
13

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13
1242—4244. Abbed Bjsrns Ophold i Rom.
Maade havde Vjsrn allende, som det ovenfor er berettet, sat Klostret i
Pant til Hertug Skule, for at faa Penge til Rejsen, fljsnt han tildeels
foretog denne i Skules egen Interesse; men disse Penge bleve ester
hans Paagribelse atter tilstillede Klostret. Nu derimod drev han det
samme Spil endnu frcekkere og i en ftmre Maalestok. Da han rimelig
viis kom til Rom under den lange Vacance ester Coelestin den 4des Dsd,
og maatte oppebie det nye Pavevalg for at faa sin Sag Mort, har
han naturligviis seet sig saa meget mere nsdsaget til at rejse Penge paa
hvad Maade stee kunde. Bjern var imidlertid heldigere i Rom, end
man skulde have ventet, thi man seer as det fslgende, at han virkelig
maa vcere bleven lsst as Bannet, og as Paven paany indsat i Bestyret
sen as Klostret I hvad Traade han har draget, for at udvirke dette,
kan nu ei angives; men det er i alle Fald vist, at han selv var en ta
lentfuld Mand og dygtig Underhanoler, som nok forstod at indsmigre sig
hos dem, han snstede at vinde, og det saaledes ikke er at undres
over, om han har vidst at erhverve Pave Innocentius’s og faa
ham paa sin Side, iscer da det er aabenbart, at han kom ganske i For
kjsbet for alle sine Modstandere, og at Paven ikke blev underrettet om
det sande Forhold, fsrend det var for silde. Men Bjsrn, der vidste
hvorledes Sagerne stode i Norge, hvilken Overhaand Kongen nu havde
faaet, og hvor nsdvendigt det var at have ham paa sin Side under det
Uvejr, der ved hans Hjemkomst ventede ham, benyttede ogsaa, som man
erfarer, Lejligheden til at stemme Innocentius gunstigt for Kongen, bvil
ket desuden netop under de forhaandenvcrrende, nys antydede Omstcrndig
heder, der gjorde det onsteligt for Innocentius at skaffe sig saa stor Bi
stand mod Kejser Frederik, som muligt, maatte vcere forholdsviis let.
Hvo veed, om ikke ogsaa Kongen selv, da han frigav Abbed Bjsrn, un
derhaanden kan have givet ham det Hverv, at stemme Paven gunstigt for
ham, og sat det heldige Resultat as siige Bestrcebelser som Vetingelsen
for sin fuldkomne Tilgivelse og eftertrykkelige Bistand? Det er vanfle
ligt at sige noget med Sikkerhed herom, da Sagaen kun ncevner Begi
venhederne, saaledes som de udvortes fremtraaote, uden at bersre de indre
Drivfjedre og hemmelige Forhandlinger. Vist er det, at da Bjorn om
Vaaren 1244 kom tilbage til Norge, medbragte han, som det heder, et
Brev fra Paven „saa fagert som neppe noget Pavebrev hidtil var kom
met til Norge" »). Brevet er ej lcenger til, og vi kunne derfor ikke
vide, hvor vidt det svarede til him prcegtige Beflrivelse, men at det var
’) I modsat Fald kunde han ikke, som det udtrykkeligt heder, efter sin Tilbage
komst til Norge drage nordefter, for atter at tiltrcrde Klostrets Bestyrelse.
°) Haakon Haakonsssns Saga, Cap. 246.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free