- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
22

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

22 Haakon Haakonsftn.
befandt sig i Tbrondhjem, hvor han hadde tilbragt Vinteren, gjorde strax
de nodvendige Forberedelser. Fsrst og fremst meddeelte han den vigtige
Gfterretning til Erkebistoppen, med Anmodning om at han vilde sammen
kalde Lydbiskopfterne, Abbederne, og de ovrige meest anseede Gejstlige
til Bergen den forestaaende Sommer, for at de allerede ved Eardinalens
Ankomst kunde vcere forsamlede til det af Paven antydede Msde og
selv indkaldte han til samme Tid og Sted alle Lendermamd, Lagmamd,
Sysselmcrnd og Hirdmcend saavel som de bedste Bonder, anbefalende dem
at msde frem i deres bedste Puds og Udrustning. Derhos sendte han
Skibe saavel til England, som til andre Lande, for at indkjsbe det for
nodne af saadanne udenlandste Artikler, hvoraf der ej fandtes tilstrcekke
ligt Forraad i Norge, til Cardinalens ssmmelige Underholdning og det
forestaaende Kroningsgilde. Om Vaaren begav han sig, ledsaget af Knut
Jarl og mange andre anseede Mcend, fra Throndhjem til Bergen, for
her personligt at lede Forberedelserne til Cardinalens Modtagelse
Cardinal Villjam, som Paven havde udncevnt til sin Legat i Norden
var, skjent Italiener (Piemonteser) af Fodsel, soerdeles stikket dertil. Thi
uagtet han ivrigt ssgte at fremme Kirkens Vel, og derhos ved sit christelige
Sind og sin rene Vandel havde vundet almindelig Hsjagtelse, forenede
han dog hermed en for de Tider sjelden Liberalitet og forstandig Maa
deholdenhed. Og hertil kom, hvad der iscer var af Vigtighed, at han
allerede tidligere havde i vigtige kirkelige Hverv tilbragt lange Tidsrum
i Europas nordlige Egne, og derved stiftet nsje Bekjendtstab med de
nordiste Nationer. Thi allerede i 1224, som Biskop af Modena, blev
han af Pave Honorius sendt til Lifland som Legat, ej blot for dette
Land alene, men ogsaa, som det i Bestikkelsesbrevet af 31te December
heder, for Holsten, Estland, Langeland, Samland, Kurland, Wirland, de
„gulandste" Oer, Bornholm, Riga og Gotland han ankom til Lifland
om Vaaren 1225, udviklede en stor og fortjenstfuld Virksomhed der, or
ganiserede saa at sige Landets Bestyrelse, og optraadte nwsten som verdslig
Statholder, drog om Sommeren 1226 over Gotland til Preussen,
hvor han blev indtil 1228, loerte sig endog det preussiste
lode tun komme „Vud fra Lendermcendene," Flatpbogen derimod siger at Sen
demcendene selv tom, urigtigt tilfojende „fra Rom" i Stedet for fra „Byen."
Haakon Haakonsftns Saga (sap. 249.
««zunllli t 224, No, 38.
’) To af ham i Visby paa Gotland den 6te Juli 1226 udstedte Breve ere
optagne i Liljegrens l)ip! Bvee, I. No. 232 233. Det er vistnok urigtigt,
nåar disse Breve henftres til t 225, se SuhmS Historie af Danmark. Xl.
S. 532.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free