Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Haakon Haakonsftn.
komme an paa Kongen, og da det var saa seent paa Aftenen, forblev
han om Natten ombord paa sit Skil». Morgenen efter, da Morgenti
derne vare sungne, gik Kongen med sin Hird ombord paa sin prcrgtige,
med forgyldt Hoved forsynede Femogtyvesesse, Dragen, og roede ud til
kardinalen, idet ogsaa alle de Sysselmcend, der vare i Byen, fulgte ham
med deres Skive. Ledsaget as alle sine Lendernmnd og Hirdstjorer be
gav han sig ombord til Cardinalen, og man hilsede hinanden fra begge Sider
paa det venligste. Cardinalen fulgte derpaa Kongen tilbage til Bryggen,
hvor de forsamlede Bistopper, SoeculargeWige og Munke modtoge ham i
hojtidelig Procession. Grkebistoppen var endnu ikte ankommen til Vyen.
Siden lod Kongen blcese til Things ude paa Christkirkegaarden, og
indfandt sig der med Cardinalen, som holdt en Tale til Forsamlingen.
Han begyndte Talen saaledes! „leg vil hervrd gjore Alle vitterligt, at
jeg er kommen hid til Landet med Guds Mistund og efter Pavens Be
stikkelse for at forkynde Christi Navn og krone eders Konge. Ikke
sendte han i dette Grende kun en Prest eller anden Gejstlig med liden
Myndighed, men derimod en Mand som mig, der er en as Cardinalerne selv,
med biskoppelig Vcerdighed, og saa stor Myndighed til at lose og binde
alle Sager, som om Paven selv var her, thi det er hansOnste at dette
stal stee saa meget til Kongens Httder, som muligt". Derpaa,
heder det, talte han den almindelige Tro for Folket, og sluttede med at
give det sin Velsignelse. Her fristes man til at spsrge, om han talte paa
Latin og lod sine Ord overscette, eller kunde gjore sig forstaaelig for
Mcengden. For en Mand, der havde formaaet, endog at tilegne sig
det gamle preussiste Sprog kan det vel ej have vcrret synderlig van
steligt, under det tidligere Ophold i Lifland at lcrre Danst eller
Svensk, og derfor er der stor Sandsynlighed for, at han kan have
prcediket i et af disse Sprog, i hvilket Fald de Tilstedevcerende ganske
vist maa have kunnet forståa ham. Der ncevnes, vel at merke, ingen
fteds noget om at han brugte Tolk, og as den hele Beretning om hans
Optrceden i Norge faar man det Indtryk, at han kunde gjore sig for
staaelig for Indbyggerne
Cardinalen og Kongen talede nu oftere sammen, og Kroningen om
handledes som en afgjort Sag; der var Me Sporgsmaal om andet, end
at vise Kongen al optcenkelig Wre. Men imidlertid havde Cardinalen
ogsaa flere Sammenkomster med Bistopperne, saavel som med Grkebistop
pen, da denne omsider indtraf i Bergen. Og nu, siges der, begyndte
Kongen at merke en hendelig Forandring i Cardinalens Tale. Naar
Kronings-Anlig-gendet kom paa Vane, ytrede Cardinalen sig mere und-
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 249, 250.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
