Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
5247. Forhandlinger ftr Kroningen.
vigende og forbeholdent end fsr. Endelig rykkede Cardinalen ud med
Sproget ien Samtale, han og Kongen havde i Christkirken. Siden
Kongen, sagde han, vilde modtage stsrre Hcrder af Kirken end nogen
Konge fsr ham i Norge, saa ventede man ogsaa, at han vilde tilstaa Kir
ken, hvad andre Konger fsr ham havde tilstaaet den, ja endog lcegge noget
til, og at han navnlig vilde svcrrge den samme Kroningsed, som Kong
Magnus havde svoret. Dette var en ligefrem Gjentagelse af den Fordring,
Vistopperne fsr havde fremsat og Kongen saa bestemt afviist, og det var let at
stjsnne, at det var dem, der nu ogsaa havde paavirket Cardinalen. Men
Kongen blev urokkelig, og svareoe med en Bestemthed og Vcerdighed, der
ikke forfejlede sin Virkning. „leg stjsnner godt, Herre," sagde han,
„at disse Ord mere hidrsre fra Andres Indstydelser end fra eder selv.
Hvad Indrsmmelser til Kirken angaar, da ville vi gjerne tilstaa den og
dens Tjenere samme Frihed her, som den nyder i de Lande, hvor den og
Kongedsmmet har hver sin Frihed og Ret. Men om nogen af mine For
gcengere paa Tronen have tilstaaet den mere, end han selv var berettiget
til at tilstaa for sin egen Person, ville vi ej fslge deres Grempel, og
indrsmme noget til Prcejudlce for os selv eller vore Gfterfslgere. Kort sagt,
hvis I gjsr Kroningen til Gjenstand for nogen Slags Handel, eller fordrer
at vi stulle formindste vore Arvingers Ret, da ville vi heller ingen Krone
bcere, fremfor at paadrage os nogen saadan Ufrihed. I behsver saaledes
Me oftere at bringe denne Sag paa Bane." Den forstandige Cardinal
merkede, at han havde ladet sig forlede til at spende Fordringerne for
hsjt, og gav strår efter. „Tag ikke disse mine Ord ilde op. Herre
Konge," svarede han; „thi saa stal det vcrre, som I vil." Cardina
len havde dog maastee neppe vceret saa fsjelig, hvis ikke Kongen, som
Matthoms af Paris heretter, ogsaa havde anvendt et mere haandgribeligt
Argument, nemlig en yderligere Pengegåve af 15000 Mk. Sslv ’).
Dette var en saa betydelig Sum, og maatte komme Paven i hans ncrr
vcerende Stilling lige overfor Kejseren saa vel tilpas, at den nok var
’) Matth. Paris. S. 495. Med de 30N00 Mk,, som Abbed Laurentius allerede
havde udbetalt i Lyon, udgjorde den hele Sum, Kongen lod Paven faa,
450N0 Mk. Sterling, altsaa den selv uden Hensyn til Forskjellen mellem den
davcerende og Nutidens Pengevcerdi overmaade store Sum af c. 400N00 Spdlr.
Men da, efter den sedvanlige Regel for Beregningen af de celdre Penge-Angi
velser, enhver i hine Tider ncevnt Sum mindst svarer til det Tidobbelte nu
omstunder, siulde altsaa Kong Haakon i Alt have udredet til Paven en Sum,
der svarer til 4 Mill. Spdlr., og derforuden have bestridt de store Omkost
ninger ved Kroningsfesten. Det klinger nersten utroligt, at hans eller Lan
dets Ressourcer fiulde kunne forståa dertil, og man fristes til at an tåge, at
Matthceus i sin Harme over de pavelige Udpresselser, dem han ofte siarpt
dadler, har tåget Munden for fuld, og ncrvnt for store Summer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
