Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 Haakon Hacckonsssn.
i de glade Gjesters Hcender, om Viinbcegerets gyldne Rand, der be
rorte Kongsmcendenes Lceber". Derpaa fortsattes Bevertningen fem
Dage i den saakaldte Ss-Hall i Kongsgaarden, hvor saavel Cardinalen
og Grkebistoppen sonl, de andre Vistopper og de fleste ovrige verdslige
Hsvdinger vare tilstede. Kronings-Hsjtidelighederne vedvarede saaledes i
samfulde 8 Dage, eller fra 29de Juli til 7de August. Stsrre Pragt
havde vel Norge neppe nogensinde seet udfoldet, end ved denne Lej
lighed ’).
4. Cardinal-Legatens Bestemmelser paa Rigsmsdet i Bergen og svrige
Da Kronings-Hsjtidelighederne vare til Ende, begyndte Forhandlin
gane mellem Cardinalen, Kongen og de svrige tilstedevcrrende gejstlige
og verdslige Herrer, der dannede det egentlige Rigsmsde. Disse For
handlinger vedvarede, som det synes, hver Dag fra Bde til 17de Aug.,
hvilken Dag er den sidste, paa hvilken man sinder Bestemmelser, vedtagne
paa dette Msde, daterede. Aller fsrst gjorde Bistopperne et Forssg paa
at forsge Kirkens Indtcegter, idet de bade Cardinalen anmode Kongen om
at vedtage Tiende-Melse, ogsaa as sin Leding 2), til Kirken. Det er
nemlig ovenfor omtalt, at Ledingen nu paa det ncermeste var gaaet
over til at virre en virkelig Skat, og den strenge Conseqvens afTiende
paabudet kunde saaledes paa en vis Maade synes at tale for deres For
dring. Men Cardinalen, der maastee fandt, at Gejstlighedens Indkom
ster allerede vare saa betydelige, som den billigviis kunde fordre, og som
i alle Fald Horte grundede Klager over at Bistopperne ssgte at udvide
deres Indtcegter mere end Net og billigt var, svarede, at dersom de
fandt at Kongen burde afgive en Deel af sine Indtcegter til Kirken,
burde ogsaa de betale tilsvarende Tiende af alt hvad de oppebåre;
vcegrede de sig herved, vilde han ej befalte sig med at fremscette nogen
slig Anmodning til Kongen. Videre blev der ikke talt om den Sag.
Bsndernes Klager gik ud paa, at Bistopperne tilegnede sig saavel flere
af Kirkernes Gjendomme som den til Kirkerne bestemte Deel afTienden.
Cardinalen, der overbeviste sig om, at det virkelig forholdt sig saa, for
l) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 254, 255.
’) I Sagaen ftaar der paa dette Sted lun „give noget af Ledingen til den hel
lige Kirke", og i Cardinalens Svar heder det ligeledes kun, at de Gejstlige
i Lighed dermed burde „give hver af fine Indtcegter, baade Landsiylder og
andre Indtomster". Men at her kun er Tale om Tiende-Ydelse, ster man af
Gullinsiinnas kortere Lcesemaade: „C«rdinalen bad dem da ogsaa ligeledes at
betale Tiende af sine Indkomster".
Virksomhed i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
