- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
38

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38 Haakon Haakonsfen.
norske Kirke; Island, der endnu ej Horte til „Norges Rige", kommer
saaledes her ej i Betragtning, og Spsrgsmaalet med Hensyn til Patro
natsretten paa hiin O maa folgelig bortfalde. Hvad Valgretten angaar,
da har Cardinalen maastee tun holdt sig til det formelle. Vi dille i det
fslgende se, hvorledes et Bistopsvalg, der i Virkeligheden stede ester
Kongens, og mod GeWighedens Onste, dog ifslge Pavens Bud indret
tedes saaledes, at der tilsyneladende ingen Spor fandtes af Kongens Ind
blanding, eftersom Grkebistoppen, hvem Valget tilfaldt, fik Befaling at
vcelge Kongens Gandidat Gn saadan ydre Overholdelse af Formerne
var med den Lemfeldighed, hvormed Cardinalen ifslge sin hemmelige
Instrux nu gik frem, tilstrcrkkelig. Men hans udtrykkelige Grklcering om
at have sundet alt i sin Rigtighed, affattet i svcrvende Udtryk, der meget
godt kunde modtage en scerdeles udvidende Fortolkning, var for Kirkens
Reprcvsentanter et hsjst vcrrdifuldt Document, der med Tiden, nåar Om
stcendighederne vare gunstige, kunde fremdrages og anvendes med stor
Fordeel 2).
Cardinalen vedbliver saaledes i sit Brev i „Hvorfor vi, paa Grund
af alt dette, i en offentlig Prcrdiken formanede det hele Folk i Kongens,
Grkebistoppens, Lydbistoppernes og de andre Prcrlaters Paahsr, at der
som Nogen havde nogen Sag mod Grkebistoppen, skulde han henvende
sig til Paven eller hans Legat; havde han nogen Sag mod en Lydbi
stop, skulde han klage for Grkebistoppen, havde han Sag mod en anden
Gejstlig, skulde han henvende sig til vedkommende Stiftsbistop. Rejses
der Ssgsmaal mod en Lcrgmand om en gejstlig Sag, stal Klage ste for
vedkommende Stiftsbistop; men opstaar der Ssgsmaal mod en Lcrgmand
angaaende en verdslig Sag, da stal Sagssgeren, hvad enten han er gejst
lig eller verdslig, forfslge Sagen for Kongen eller de af Kongen bestik
kede Dommere. Hvis nogen, foragtende ncrvnte Dommere eller Dom,
voldelig forssger, efter egen Myndighed og Vilje at trcenge sig ind ien
andens Besiddelse af en ursrlig Ting eller Rettighed, stal han virre er
communiceret". Dette er altsaa Cardinalens positive Bestemmelse om
dette Punkt, den fsrste, der er given i Norges Kirkeret. Brevet slutter
med den fsr omtalte Fastscrttelse af Gxcommunication for Oprsr mod
») Nemlig ved Vescrttelsen af Hamars Btfiopsstol efter Visioft Peters Ded
1259„ ste nedenfor.
2) Ivfr. Keysers n. Kirkehistorie I. S. 382, 383, hvor der fremscettes den For-
modning, at dette Brev af Cardinalen har vceret et hemmeligt Document,
nedlagt i Bifioppernes Hcender til Brug for kommende Tider. I saa Fald
maatte den Overscettelse, hvorom der ovenfor er talt, have vceret forfattet ved
Brevets Publication, og ej vcere samtidig med Ndstedelsen. Herimod synes
dog flere indre Grunde at tale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:55:28 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free