Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
1247. Cardinalens Aftejse sta Norge.
myg Bsn om at sende dem en Mand, der kunde reformere deres Orden
og tilbsrligt undervise dem; han skulde medgive dem et Brev til Paven,
hvori han indstcendigt bad denne om gunstigt at bonhsre dem. Dog
maatte de, tilfojede han, skynde sig hermed, da Grkebistoppen drev iv
rigt paa, at faa dem udjagede as Klostret’). De fulgte Cardinalens
Raad, og vi ville i det folgende se, hvorledes hans Anbefaling og li
geledes et Brev, Kongen medgav dem, staffede deres Von god Frem
gang. Vi erfare imidlertid heraf, at Forholdet mellem Cardinalen og
Grkebistoppen ikke kan have varet saa scerdeles venstabeligt, hvilket det
heller ikke kunde vcrre efter at han med saadan Bestemthed havde affcer
diget Bistoppernes Anmodning om at skaffe dem nye Indrsmmelser af
Kongen.
Hvorledes Cardinalen ogsaa sogte at faa Islcendingerne til at un
derkaste sig Kongen samt hvorledes han lagde et godt Ord ind for nogle
danske og tydste Handelsmoend, hvis Skibe just paa den Tid vare blevne
opbragte, vil i det fslgende ncermere blive berettet. Ikke lamge efter
Msdets Slutning synes han at have gjort sig rejsefcrrdig. Kongen stil
lede en Tyvesesse, to Skuder og en Fragtbyrding til hans Disposition
under Gunnar Kongsfrcendes Befaling. Ved Afsteden gav Kongen kar
dinalen og alle hans Mcrnd store Gåver, ligesom ogsaa Grkebistoppen,
Lydbistopperne, Lendermcendene og de ypperste as de svrige, der havde
deeltaget i Msdet, rigeligt betcenktes. Hvis man bogstaveligt stal tro
paa Sturta Thordsssns Ord, hvor han i sit Kvad om Kongen bersrer
dette, vankede der Guld-Armringe og Smykker i Mcengde, medens Kon
gen, som det heder: „sad paa Gavestolen, ustaansom mod Guldet, og en
hver fik, hvad hans Hjerte kunde forlange". Det er isandhed en Gaade,
hvorledes Kongen kan have samlet Skatte, der såtte ham istand til at
bestride alle disse umaadelige Udgifter, iscrr da der ikke tales det mindste
om overordentlige Paalceg eller forsvrigt findes Spor til, at der paa
nogen starpere Maade en scrdvanligt blev indsamlet Penge. Kongen led
sagede Cardinalen med alle sine Skibe ud til Florevaag, hvor de sagde
hinanden det endelige Farvel med megen Kjcerlighed paa begge Sider.
Cardinalen agtede sig nu, efter Vestemmelsen, til Sverige, men Modvind
gjorde Ssrejsen temmelig langvarig. Han lod lagge ind til Stavanger,
hvor han opholdt sig i nogle Dage; derpaa fortsatte han Rejsen til
Tunsberg, og sra Tunsberg til Oslo. Hvor han opholdt sig, fortcrl
les der, ordnede han de ham forebragte Sager. Saaledes have vi et
Brev, udstedt as ham i Oslo den 29de September, hvori han paalceg
ger Bistoppen i Oslo at forsvare Munkene i Hovedo Kloster mod alle
>) Matth. Paris. S. 504.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
