Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
1248. Cardtnalens Tilbagerejse.
Skaane’), og er sandsynligviis kommen tilbage til Pavestolen om
sten samme Aar, saa tidligt, at ban selv, som det ovenfor er ytret, kunde
udvirke det ovenomtalte pavelige Bekroeftelsesbrev as 7de September, og
’) Vrev af Villjam, dateret Lund, 27de Juli 1248, optaget i Liljegrens l)ipl.
No. 370. Her er det dog, heel übegribeligt, henftrt til 1249, uagtet det
udtrytteligt siges at vcere udstedt i Pave Innocentius’s 6te Aar. Innocentius
blev valgt St. Hansdag 1243, og indviet den 28de eller 29de Juni ncestefter.
Hans Pontificats-Aar lobe saaledes fra 28de eller 29de Juni, og ftlgelig
salder 27 Juli (9 kal. Aug.) af hans 6te Aar ilke i 1249, men i 1248.
Det vilde ogsaa have uceret hojst urimeligt, om Cardinalen havde vedblevet
at sverve saa lcenge oppe i Norden, uden at man for Resten havde hert no
get yderligere fra ham. Forunderlig! nok henftrer Liljegren selv tidligere Bre
vet No. 315, hvilket han antager udstedt af Innocentius 9de Juli i dennes 2det
Aar, til 1244, hvorved han erkjender at det 2det Aar allerede var begynbt ftr
9de Juli 1244, og saaledes conseqvent fiulde antage det 7de Aar begyndt ftr
9de Juli 1249. Brevet No. 315 er for Resten isse af 9de Juli 1244, thi
det er udstedt i Lyon, og did kom Paven isse ftrend i December s. A., lige
saalidet som Paven nogensinde angiver Dagen anderledes end efter Kalendce,
Nonce og Idus; nåar der saaledes her stacir VIII! lulii, er det tydeligt at
et Knlenc!. er bortfaldt, og at Dagen skal vcere 24 Juni, hvorved Aaret bli
ver 1245. Overhoved herfier der en stor Forvirring i Liljegrens Diplomatar mrd
Hensyn til Dateringen af Innocentius’s Breve. I Forbindelse hermed maa
vi og omtale Brevet No. 364, hvor Cardinal Villjam omtales, men som er
dateret Juledag 1248. Forudsat, at Brevet er egte, og Dateringen rigtig,
er det isse nedvendigt at antage, at Villjam var tilstede ved Udstedelsen!
Brevet handler om nogle Afgifter, der med Eardinalens Samtykke tilstodes
Nydale Kloster, og dette Samtykke kunde tidligere vcere erhvervet, eller den
egentlige Vestemmelse tidligere vcere aftalt, medens Brevet lun var en yderli
gere Bekrceftelse af Bestemmelsen, given efter at Cardinalen allerede havde for
ladt Landet. Men der ere flere Omstcendigheder, der gjor Dateringen, ja
hele Brevet seiv, mistcrnkelig. Det er udstedt af Kong Erik og Byrge Jarl,
hvoraf det siulde ftlge, at det isse er celdre end Hosten 1248, thi ferst da blev
Byrge ophejet til Jarl efter Ulf Fases Ded; men paa den anden Side siulde vel
Juledag 1248 egentlig betegne 26de Decbr. 1247, da de Svenske, ligesom
Nordmcendene, i Middelalderen sandsynligviis regnede Aaret fra Ehristi Fød
selsdag. Hertil kommer at de Personer som opregnes: Bisiop Kol, Kongens
Kantfler, Hr. Karl, Byrge Jarls Broder, Hr. Karl, Byrge Jarls Sen, Hr.
Holmger, Hr. Magnus Benedictsftn, samtlige synes at henhere til Aarene
omkring 1190, det vil sige at Byrge Jarl selv da bliver Byrge Brosa, og
Magnus Benedictsftn Magnus Minnefijold. Der tales nemlig ingensteds
ellers om, at Byrge Jarl den yngre siulde have haft en Sen ved Navn Karl.
Hvad Bisiop Kol angaar, da var der vistnok omkring 1248 en Bisiop af
dette Navn i Strengnes, kongelig Kantfler, men der var ogsaa en Bisiop i
Lmkpping af dette Navn, dsd 1196, altsaa samtidig med Byrge Brosa Karl
Byrge Brosas Broder, Karl Byrge Vrosas Sen, Holmger, Dronningens
Broder, og Magnus Benedictsstn Minnesijold; hele denne Samtidighed
synes at betegne den celdre Kol, som den, der i Brevet er ment. Da
det dog er umuligt, at han kunde omtales i et Vrev fra 1248, paatrcenger
ncesten den Formodning sig, at Brevet er salsit, opdigtet af en i Chronolo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
