Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
1248. Forhandlinger om Korstog.
for tre Aar. Imidlertid forandrede Paven denne sidste Bestemmelse alle
nde under Bde December derhen, at Kongen ogsaa af Hamars Bistops
domme kunne oppebcere him Tyvendedeel for tre Aar. Der maa altsaa
vcere kommet noget i Vejen med Biskop Paal, maaste Sygdom. Han
dsde dog fsrst 4 Aar senere, i Lsbet af Vintren 1251—52 ’).
Det var for Resten Me Paven alene, der sikkert antog, at Kong
Haakon nu endelig vilde gjore Alvor af at drage ud. Denne Tro nce
rede ogsaa Kong Ludvig i Frankrige, der just nu var ivrigt bestjeftiget
med Udrustningerne til sit Korstog, og han såtte megen Priis paa at
faa Kong Haakon til Medkcemper. Han tilstrev ham nemlig et serde
les venligt Brev, hvori han opfordrede ham til at gjore Folgestab med
ham selv paa Toget til det hellige Land; ja han tilbod endog Kong
Haakon, „som mcrgtig og erfaren paa Havet", Vefalingen over hele
den franske Flaade, tilfojende, at den franste Landhcrr overhovrd stulde
rette sig ester hans Vink. Da Kong Haakon havde faaet dette Brev,
der blev ham overbragt af den ostere omtalte Matthceus af Paris, hvil
ken selv deretter herom i sit store historiste Verk svarede Kongen
mundtligt „han havde nemlig", siges der, „fuldkommen Tillid til
Matthceus’s Discretion - „leg takker scrrdeles den fromme Konge i
Frankrige, der onster mit Staldbroderstab paa Toget. Men jeg kjen
der noget til Franstmcrndenes Sind, og ligesom Digteren siger.’ ingen
Herfter taaler godt nogen Medherster", saaledes siger jeg.’ „ingen Over
modig taaler godt nogen Staldbroder". Mit Folk er heftigt, übetcrnk
somt, taaler ingen Forncermelser, men kjender heller ikke Maadehold;
opstaar der nu Trcette mellem slige Folk og de overmodige Franstmcrnd,
vil enhver af os vcere udsat for at lide übodelig Skade, hvorsor det er
l) Nipl. ?f«rv. I. No. 40, 41, Matth. Paris, siger (S. 496) at Kongen fik V2
af de kirkelige Indtcegter, hvilket dog maa vcere urigtigt.
°) Matth. Paris. l. 0., jvft. Th. Thorvesftns liist. Unrv. S. 265, hvor
dette Sted hos Matthceus meddeles. Ved ftrste hekast kunde det synes,
som om Matthceus fsrst overbragte Ludvigs Opfordring til Haakon om at
slaa Folge med ham, derpaa vendte tilbage med Haakons mundtlige Svar,
og endelig kom tilbage igjen, medbringende Ludvigs aabne Brev. Men ved
nojere Gjmnemlcesning vil man se, at det ej forholder sig saaledes, og at
Matthceus medbragte begge Breve, saavel den ftrste Opfordringssirivelse som
det aabne Brev. Hvad enten Haakon ledsagede Ludvig eller ej, maatte det
sidste Mre ham lige kjcert, ja magtpaaliggende at faa. Det var altsaa ilke
npdvendlgt, at han ftrst afsiog Ludvigs Tilbud. Ludvig har vel endog aldrig
hert noget om Afstaget, men er rejst afsted, i det Haab, at Haakon siulde
komme efter. Det er aabenbart, at Matthceus’s Samtale med Kongen fore
gik, da Matthceus i Sommeren 1248 opholdt fig i Norge for at reformere
Holms Kloster. At han da inden August Maaned, da Ludvig drog afsted, siulde
have tunnet gjore et Par Rejser frem og tilbage til Frankrig for at beftrge
Kongens Brevverling, er ikke sandsynlig:.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
