Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Haakon Haalonsftn.
bedst at enhver af os brager for sig, og udretter, hvad Herren forunder
ham. Derimod har jeg allerede tilstrevet Kong Ludvig om, at han vel
villigt ved et aabent Brev vil forunde mig fri Tilladelse til, nåar jeg paa
Toget kommer forbi hans Rige, og det skulde hcrnde sig, at enten jeg
selv eller nogen af mine Folk bliver syg, eller jeg skulde trcrnge til
Levnetsmidler eller andre Fornodenheder, i Fred at maatte lcegge til
Land og forsyne mig med hvad jeg behsver". Det attraaede aabne
Brev medbragte allerede Matthcrus, der dog fsrst nu synes at have
rykket frem med det. Matthcrus meddeler det i sit Verk heelt og hol
dent. Det indeholder en Befaling til alle Kong Ludvigs tro Undergivne,
Baillis, Maires og Prsvots, at de, for det Tilfcrlde at Kong Haakon
eller noget til hans Flaade hsrende Skib skulde lande nogensteds i hans
Rige eller de under hans Overhsjhed staaende Lehn, stulde modtage
ham og hans Mcrnd hcederligt, tillade dem at kjsbe Levnetsmidler, og
overhoved at forsyne sig med alle NMendighedsartikler. Da Kong Haakon
havde lcrst dette Brev, glcrdede han sig saare meget, siger Matthcrus,
takkede Overbringeren af en saa smigrende Skrivelse, og betcenkte ham
med kongelige Gåver. Kongens Glcede gjaldt vel mest det venstabelige
Sindelag hos den franske Konge, som Brevet udtalte, thi forovrigt havde
han vist opgjort med sig selv, at han ej vilde drage afsted og derfor hel
ler ikke komme til at benytte sig af Ludvigs gode Tilbud. Ludvig til
traadte, som i August 1248 alene sit Korstog, der havde et
heel bedroveligt Udfald. Det er ikke usandsynligt, at den krigserfarne
Haakons Deeltagelse vilde have tunnet give det en anden Vending; men
for Norge var det visselig under alle Omstcrndigheder heldigst, at Kon
gen ikke befattede sig dermed. Man hsrer nu ikke mere tale om Haa
kons paatcrnkte Korstog fsrend i 1252, som det nedenfor paa sit Sted
stal vises, og heller ikke da kom det til Udfsrelse. Men man ser af
disse Forhandlinger, hvor stor Haakons Anseelse maa have vceret.
Den ellers saa myndige Innocentius vilde vel neppe have sundet sig
saa taalmodigt i, at Kongen saaledes drog Opfyldelsen af sit Korstogs
lsfte i Langdrag, hvis han ikke fremdeles havde befundet sig i den Nsd
vendighed, at maatte lukke Ojet til mangt og meget, for ikke at stabe
sig nye Fiender foruden Kejser Frederik og det svrige hohenstaufiste
Parti, der allerede var ham farligt nok. Uagtet Frederik var bleven
afsat og excommuniceret paa Kirkemsdet i Lyon, havde han dog saa mange
og mcegtige Tilhcengere, og udviklede selv saa megen Krast og Statsklsgt,
at de Fiender eller Modkejsere, Paven rejste imod ham, kom til at ligge
undera Landgreve Henrik Raspe af Thuringen, hvilken Paven i 1246
fik valgt til Modkonge, dsde allerede det fslgende Aar, uden at ud
rette noget. Gfter ham valgtes Vilhelm af Holland, der dog ikke ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
