Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 Haakon Haakonssen.
>
deels hans Sendebud havde overbragt, deels Cardinal Villjam hadde
haft med, en serdeles god Hjelp for Innocentius i denne kritiske Tid >).
Innocentius stjennede altfor godt, at Trusler og Magtsprog ikke nyt
tede med Haakon, og at det allende var store Ting, nåar han, person
ligt en Ven as Kejser Frederik, itte reentud tog Parti for denne. Der
for vedblev Innocentius stedse at behandle Haakon med den Drste Fo
rekommenhed, og Haakon var vist altfor klog til ej at indse Grunden.
Han vidste, at han gjerne kunde gaa temmelig vidt, fsrend Paven vilde
foretage noget Skridt imod ham.
Gt yderligere Beviis paa Innocentius’s Iver for at imsdekomme
Kong Haakons Snster var det, at han under 19de December 1247,
efter hans Anmodning, tlllod ham selv at vcelge Prester saavel til de
trende Kirker, der allerede enten af ham selv eller af hans Forgcengere
vare opfsrte ved tre af Kongsgaardene, som til de andre, han senere
maatte lade opbygge ved de ovrige Kongsgaarde, forudsat, at han af
sit eget Gods doterede dem tilstrcetteligt. Grkebistoppen saavel som.Lyd
bistopperne fik den udtrykkelige Befaling, at antage de Personer, Kon
gen til disse Preste-Embeder maatte presentere, og Biskop Paal i Ha
mar blev scerstilt beordret at se Forfojningen udfsrt -). Denne Ret,
ytrede Paven, tilstod han Kongen som et Slags Grkjendtlighed, fordi
Kongens Forfoedre frivilligt havde renonceret paa Patronatsretten over
Norges Kirker i Almindelighed. Denne Indrommelse fra Pavestolen
dannede Grundlaget for den senere merkelige Indretning med de 14
kongelige Capeller, hvorom der i det ftlgende vil blive Tale.
Ogsaa Knut Jarl havde tåget Korset, det siges itte nåar, men i
alle Fald meget tidligere end Jerusalems Erobring 1244, eftersom der
forefindes et af Pave Innocentius kort efter hans Indvielse udstedt
Brev (dateret Anagni, 3die August 1243) til Erkebiskop Sigurd, hvori
der meddeles denne, at Knut Jarl, i Betragtning af at der for OMik
ket itte sorestod noget almindeligt Korstog, og han desuden formedelst
de stemme Tider ej efter Onste var istand til at udfsre sit Korstogs
lsfte, havde anholdt om i dets Sted at maatte gjore et Tog til Ungarn
l) Naumer, Gesch. derHohenst. IV. 263., beregner, at Innocentius bestred stgrste
Delen af Omkostningerne til Krigen i Italien mod Hohenstauferne ved de fra
Haakon erholdte Pengesummer.
2) Nipl. «niv. I. No. 43. Der siges i Brevet, at af de her ncevnte trende
Kirker vare de to af Steen, hvilket vel middelbart antyder, at den tredie var
af Trce. Af disse tvende Steenkirker var den ene, som man godt kan sijonne,
den nysopftrte AvosteMrke i Vergen. Den anden var rimeligviis Mariekir
ken i Oslo, der upaatvivlelig var en gammel Steenbygning. Trcekirken var
sandsynligvlis Tromsp Kirke, om hvilken strår nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
