Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
1237—1249. Kong Harald i Man.
vceret ncevnt. Man skulde staledes fristes til at formode, at han den
lengste Tid havde vceret holdt i Fangenstab, og at Kongen ej har ladet
ham flippe ud af dette, fsrend efter Hertugens Fald, da der ligeledes
maa vcere kommen Gfterretning om at Gospatrik var dvd Aaret forud ’).
Harald vendte nu tilbage fra Norge (1242), landede fsrst ved Norder
serne, samlede her en Flaade, og begav sig med denne til Man, hvor
han dog fandt en sta venlig og kjcerlig Modtagelse, at han strår sendte
Flaaden hjem igjen. Fra denne Tid af herstede Harald iRo og Fred.
Dog synes Kong Haakons Mistanke atter at vcrre bleven vakt imod
ham, da Harald ved Paastetider 1246, efter sin Faders Exempel, be
ssgte Kongen af England i London, der flog ham til Ridder og gjorde
ham store Forceringer. Kong Haakon kaldte ham nemlig i det fol
gende Aar til sig det kan neppe have vceret for at overvcere Kronin
gen, thi Indkaldelsen synes at vcrre udgaaet efter denne, og itte at
vcere kommen til Harald fsrend om Hosten Harald adlsd strax, lagde
Vejen over England, og kom til Bergen nogen Tid efter at Kongen,
som det i det felgende ncermere stal omtales, havde begivet sig til Oslo,
for bekvemmere at kunne pleje Underhandlinger med Sverige. Harald
rejste strax efter Kongen, traf ham i Oslo, og tilbragte Vintren hos
ham 4). Den Unaade, hvori han muligviis var falden, veg dog i sta
Fald snart for den bedste Forstaaelse, og der aftaltes endog et Gifter
maal mellem Harald og Kongens Datter Fru Cecilia, Gregorius An
dresssns Enke. Brylluppet stod med megen Pragt i Kongsgaarden i
Bergen den fslgende Sommer (i Juli Raaned), og Kong Haakon stal,
forsikres der, have lovet at hcedre og hceve ham hsjere end nogen af
hans Forgcengere
Af Fyrsterne af den sumarlidste Linje, der beherstede de Her,
som ligger ncermere ved Skotlands Kyster, og ligeledes havde Besid
delser paa Fastlandet, tales der ikke mere om Duncan af Lorn og
hans Broder Duggall Skwk«). Derimod erfare vi, at Tumans Son
Eogan, eller, som vore Sagaer kalde ham, Ion?), tilligemed hans
’) Sammesteds.
2) Den mansie Krenike scrtter dette under 1247, men Matthceus Paris. (S. 474)
henftrer det rigtigere til Paaske 1246, hvilket fan stes af et hos Rymer
(S. 264) aftrykt Lejdebrev af den engelske Konge for Harald, dateret 9de
Januar 1246, gjeldende indtil Pints s. A., om frit at komme til England,
opholde sig der, og drage bort igjen.
2) Den lanercostsie Krenike siger rigtignok at han indkaldtes til Kroningen,
men den manfie, som i dette Stykke er dens Kilde, har intet derom.
") De» mansie Krsnike, sammenholdt med Haakon Haakonsstns Saga Eap. 259.
°) Den mansie Kronike. Haakon Haakonsstns Saga, Cap. 260.
°) Om disse, se ovenfor 111. S. 771, 772.
’) Haakon Haakonsftns Saga Caft. 260. Matth. Paris. (S. 516) kalder ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
