Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 Haakon Haakonsftn.
af norst Lenskonge, da der findes et Brev af ham, udstedt 1251, hvor
han ej kalder sig Konge, itte engang Herre til Mull eller Cairnburgh,
men kun stet ogret„Eogan, Ridder, Ssn afDuncan afArgyll" l). I
Norge synes han ikte tidere at have vwret. Det heder vel, at han, saa
vel som Kong Duggall, deeltoge i det Ledingstog, Kong Haakon, som
det nedenfor stal berettes, foretog til Gstaelven i Juni 1253 for i For
ening med Byrge Jarl as Sverige at bekrige Danmark, men der er den
stsrste Nimelighed for, at Sagastriveren ved en Forglemmelsesfejl har
forvexlet ham med Magnus Olafsssn af Man. Dhi denne, der i 1252
kom paa egen Haand til Man, og strår med Gnthusiasme modtoges og
hyldedes af Indbyggerne, begav sig i det folgende Aars Mai Maaned
over til Norge, sor at hylde Kong Haakon og modtage Kongenavn af
ham, og kom saaledes netop betids til at ledsage ham paa Togets.
Kong Haakon, siges der, modtog ham med megen Udmerkelse, beholdt
ham hos sig Vintren over, og gav ham, sandsynligviis i lulen, Konge
navn over alle de Ber, som hans Forgoengere havde besiddet med Arve
ret, hvorhos han meddeelte ham, ligesom tidligere Broderen, sit Brev
og Segl for at de samme Her til alle kommcnde Tider skulde tilhsre
ham og hans Gfterkommere. Saaledes bekmftet i sit Kongedsmme, til
Forfcrrdelse, heder det, for hans Modstandere, der saa og hsrte det, og
nu maatte opgive alt Haab om at swde ham fra Riget, vendte han til
bage til sit Rige, og Kongen, siges der, viste ham ved Affteden megen
Hceder Det er ikke usandsynligt, at ogsaa Duggall ved denne Lej
l) Se Boot. 11. 399.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 271. Det heder her, at Kongen havde tre
Konger i sit Folge, Kong Haakon unge, Kong lon i Syderoerne, og Kong
Duggall. Det charakteristifie er her de „tre Konger", og da det nu erbeviis
ligt, at Magnus maa have vceret med, maa en af de ncevnte Konger, som
nrigtigt anftrt, vige Pladsen for ham, og dette kan da ikke blive nogen anden
end lon. Thi at Magnus kom til Norge i Mai, eller i det mindste ftrst i Juni,
stes af den engelske Kong Henriks Lejdebrev for ham og „Familie" (Rymer
I. 289) af 30te April 1253, om uhindret at maatte passere gjennem England
paa hans Nejse til og Tilbagerejse fra Norge. Gr nn altsaa Magnus
kommen til Norge, om end ikke ftrend sidst i Mai eller ftrst i Juni, saa var
der enda Tid nok til at komme med paa Toget, da Medet varede fra 24de til
henved 29de Juni. At Magnus strår ved sin Ankomst har opftgt Haakon,
kan ikte betvivles, og det er da lige saa sikkert, at Haakon har tåget ham med
paa dette Tog, hvor han ret lagde an paa at optrccde saa imponerende og
vise sig saa mcegtig som muligt. Magnus havde vel endnn ikle faaet Konge
navn af Haakon, hvis man strengt stal holde sig til den manske Kronike, der
ftrst omtaler dette under 1254, men han var dog hyldet som Konge afMan
vceringerne, og ftrte vistnok stedse Kongetitel. Det samme var sikkert ogsaa Til
sidet med Duggall.
°) Den mansie Krønike ved 1253, 1254.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
