Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 Haakon Haakonsftn.
som larler as Katanes vare den stotste Konges Vasaller. Der ncrvnrs
intet om, hvorledes Gilbert den 2den reddede sig ud as de vanskelige
Forhold i 1249.
7. Danske og lubcckfle Kaperier. Ferste Handelsforlig med Lubeck. Spendt
Forhold med Danmark.
Paa den samme Tid, Kong Haakon kom i et uvenstabeligt Forhold
til Skotland, indtraadte der ogsaa en Spending med Danmark, der ef
terhaanden blev alvorligere og alvorligere, indtil den var paa Nippet at
gaa over til formelig Krig. Allerede i Kong Valdemars Levetid omtales en
Kamp mellem de Danske og Norske paa Skansr 1237, men som vel kun er at
betragte som et tilfocldigt Slagsmaal, opstaaet under Sildefisket, og som neppe
havde noget at betyde i politisk Henseende. I Danmark herstede es
ter Kong Valdemar den 2dens Dsd hans Ssn senere kaldet Plog
penning, som Konge, men hans Magt var meget indskramket ved de
Forleninger, der vare blevne hans Brodre tildeelte, idet Abel havde
faaet Ssnderjylland, Christopher Laaland og Falster, og Knut nordre
Halland. Abel var gift med en Datter as den holstenske Grev Adolf
den 4de, hvilken, da han i Aaret 1239 gik i Kloster, indsatte ham til
Formynder for sine tre mindreaarige Ssnner. Hans Magt var saale
des vel saa stor som Eriks egen, hvortil kom at Abel var klog, kraftig
og samvittighedslss, medens Erik var heftig, fremfusende, og opfyldt af
vidtsvcrvende Planer til at gjenvinde sin Faders gamle Grobringsmonar
chi. Da han saaledes ogsaa paastod at Holsten skulde erkjende dansk
Hsjhed, og fordrede as Abel, at han som hans Vasall skulde hjelpe til
at dette stede, mod sine egne Myndlingers Interesse, vcrgrede Abel sig,
og det var n<rr kommet til Fiendtligheder mellem Bwdrene, da der hel
digviis blev meglet Forlig, hvorved Abel frasagde sig Formynderstabet
over de unge holstenske Grever. Men da Abel nu fremkom med den uri
melige Paastand, at Ssnderjylland var hans Fwdrenearv, for hvilken
han Me skyldte Erik nogen Lenspligt, kom det dog omsider virkelig til Krig,
idet Erik gjorde Indsald i det Slesvigste. Vel sluttedes atter en Stilstand,
men Fejden udbrsd snart paany, og med Abel toge ogsaa hans Brsdre
Parti, da de, fslgende hans Gxempel, ligeledes paastode at deres Len
vare frie Arvebesiddelser, for hvilke de ej vare Erik nogen Lenspligt
skyldige. Hettil kom nu og, at Grik, som vilde hevne sig paa Lubeck
erne, fordi de havde afkastet hans Faders Herredømme, og gjort fcrl
Harald Maddadhsftn, saa var dog allerede han paa fcrdrene Side af skotsk
Herkomst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
