Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
1247—48. Uenigheder med Danmark og Lubeck.
les Sag med hans Fiender, lod de lubeckste Skibe anholde, hvor de
forefandtes i danske Farvande, fornemmelig i Sildefisket under Skansr;
derved maatte Lubeckerne blive Abels og hans Vrsdres Forbundne, om
de end ikte allerede, hvad der her var Dilftrldet, stode i det nsjeste Forbund
med de holstenste Grever, hvilke de havde antaget til deres Forsvars
herrer mod en aarlig Afgift. Lubeckerne gjorde Repressalier, fornem
melig herjede de i den ostlige Deel af Landet. De danste Farvande
bleve derved meget usikre, thi allevegne svcrrmede danste eller lubeckste
Krigsstibe, der ikte engang regnede det nsje med at tåge eller plyndre
uvedkommende Nationers Skibe. Saaledes toge de Danske i Gwnsund
nogle norske Skibe og plyndrede dem fuldstcrndigt, og andensteds for
grebe ligeledes Lubeckerne sig paa norske Fartsjer. Hvorledes det lyk
kedes Grik at ydmyge sine Brodre og aftvinge dem Lenshylding, er det
her itte Stedet, ncrrmere at udvikle. Vi iagttage kun Kong Haakons
Skridt i Anledning af de Mishandlinger, de norske Handelsstibe havde lidt.
Forbitret over den Krcrnkelse, der saaledes var tilfojet Norge, og vist
nok med Slagsmaalet ved Bergens Brygger for ti Aar siden i friskt Minde,
lod han om Sommeren 1247 baade de danske og tydste Skibe, der laa i
Bergen, tilhobe beslaglegge, og alt Godset ombord bringe i Forvaring.
De fleste af disse tydste Skibe vare maaste fra Lubeck, dog synes det,
som om flere af dem ogsaa vare fra andre Byer, thi navnlig omtales en
eller flere Vendlandsfarere, det vil sige Skibe fra de saakaldte vendiste
Stceder, iscrrdeleshed Rostock ’). Dette traf sig just, medens Cardinal
Villjam var i Bergen, eller ogsaa kort fsr hans Ankomst. Kjsbmcendene
fra de anholdte Skibe henvendte sig i deres Nsd til ham, og bade ham
laegge et godt Ord ind for dem hos Kongen, at de maatte faa deres
Gods tilbage. Cardinalen opfyldte deres Begjcering, bad Kongen for
hans Skyld vise sig naadig mod dem, og forestillede ham, at det jo
itte egentlig var deres Skyld, om Nansmcrnd fra Danmark og Lubeck
havde plyndret norske Kjsbmandsstibe. Kongen sagde da, at for Cardi
nalens Skyld vilde han gjerne vise sig fsjelig, og lade Kjsbmcendene faa deres
Gods tilbage, men at han dog paa ingen Maade vilde taale den Skade,
som Danerne ideligen tilfsjede Nordmoendene i Ran og Manddrab. Va
rerne bleve ogsaa virkelig tilbagegivne Kjsbmcendene, som vare Kongen
meget taknemmelige for denne Gftergivenhed -). Der kunde dog af hans
nys anfsrte Gtring vcrre Grund til at tvivle, hvor vidt ogsaa de danste Kjob
’) Navnet „Vindlandsfar", om disse Skibe er det sedvanlige i den Tids Diplo-
mer, se navnlig Kong Abels nedenfor omtalte Toldanordning af 24de Sep
tember 1251, se Suhm, X. 970, Lub. Urkundenbuch S. 160, jvfr. Sartorius
Gesch. der Hanse 11. S. 52.
’) Haakon Haakonssens Saga Cap. 256.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
